EnLykkeligTid

94 havde hun faaet sine Smykker med sig i Kisten. Om N a tten kom saa Ligrøverne, gravede den Døde op og vilde bemægtige sig Kostbarhederne. Men da en Ring ikke lod sig drage af Fingeren, og den ene Røver huggede Fingeren over — vaagnede Damen og bad saa inderlig for sit Liv, samtidig med at hun lovede ikke at røbe Skarnsmændene. Disse turde imidlertid ikke opfylde Ønsket; med Spaden tilføj* ede de den Ulykkelige et Dødsens*Hug i Hovedet og begravede saa Liget. Forbrydelsen blev bekendt derved, at den ene Røver paa sit Dødsleje lettede sin Samvittighed overfor en Præst. Myndighederne lod da Graven aabne og fandt Liget med Hugget i H jerneskallen samt en Række kostbare Smykker, Røverne havde ikke i deres Rædsel over den Dødes Opvaagnen faaet skrabet alt til sig. Og for Værdi* genstandene blev der da re jst et Mindesmærke over Graven. Det er mig senere fortalt, at det Bodenhoffske G ravsted paa A ssistenskirkegaard er bleven udpeget som Stedet, hvor den fantastisk*uhyggelige Begiven* hed skulde have fundet Sted. Men det hele er vist dog et Sagn uden nogensomhelst virkelig Baggrund, frem staaet af den Skræk for at blive begravet skin* død, som i særlig G rad viste sig i Midten af forrige Aarhundrede, og som jo iøvrigt ikke senere helt er forsvunden. Madam Rasmussen talte altid om sin egen Be* gravelse. En Skindøds Lod frygtede hun ikke; men i Fattigjord vilde hun ikke, og en Fattigbegravelse ønskede hun ej heller. Det blev hende ogsaa højtide*