DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

Østersølandenes Handel gennem Tiderne

11

BY-EKSPANSIONEN. Ved Karl den Stores Undertvin­ gelse af Sachserne og ved den Anlæggelse af befæstede Støttepunkter i det erobrede Land, han lader foretage, sker der i Realiteten en Ud­ videlse henimod Elben af det rhinske Produktionsomraade. Spirerne til Byer som Bardowiek, Werden, Stade, Brernen og Hamburg bliver ved denne Lejlighed til. — Hamburg bliver ganske vist ligesom Dore- stad ødelagt af Normannerne, men til Trods for, eller maaske netop paa Grund af, Normannernes H'ærgen er det paafaldende ved de føl­ gende Aarhundreder netop Udviklingen af de fasttømrede Bysam ­ fund i i ) . — De havde deres Forbilleder i de af Romerne anlagte Byer, og de havde deres Forløbere i de Byer, der allerede er nævnt: Dorestad, Slesvig-Hedeby og en hel Del „Byer" ved Østersøens Kyster: Jumme, senere afløst af Julin paa Øen Wollin ved Oders Muding, Truso, nær det nuværende Elbing, ved Drausensee, senere afløst af danske Kolo­ nier i Samland, Birka paa Øen Bjorko i Målaren, senere afløst af Sig- tuna og Novgorod ved Ilmensøen i Rusland. — Nu breder de nye Bysamfund sig fra Rhinomraadet; de er højere organiseret, har et bedre Forsvar og beskytter ikke blot paa en mere virksom Maade Borgernes Liv, men ogsaa deres Interesser, d. v. s. Handelsinteresserne. Den endelige Udformning af Stæderne foregaar i det 12. Aarhundrede; i dette Aarhundrede skete ogsaa den stærkeste Udvikling af Byerne i Danmark, og Absalon byggede Borgen ved Havn. — Paa den sydlige Østersøkyst havde Bydannelsen ikke som i Rhmegnene eller i Danmark en Karakter af Udvikling af noget alle­ rede bestaaende eller en gradvis Tilpasning af den samme Befolkning til nye Beboelsesformer og Næringsveje. — Den sydlige Østersøkyst var et Kolonisationsomraade. Kolonierne var Bydannelser, udgaaet fra de rhinsk-westp'halske Stæder og med samme Organisation og Inter­ esser som Moderstæderne. Desuden var de politisk fast knyttet til disse, og det Fan derfor ikke undre, at de tyske Nordsøstæder og Østersøstæder, forenede i Hansaforbundet med flanderske og west- phalske Stæder, kom til at danne en Handelsmagt, der ganske maatte beherske Samhandelen mellem Nordsø og Østersø; — hvilket igen vil sige: Handelen mellem den øvrige Verden og Østersøen. En anden Tilknytningslinie havde Østersøen dog til den øvrige Verden. Det var den saakaldte Væringervej, der tog sit Udgangspunkt fra Egnene ved den finske Bugt og trak sin Linje langs de russiske Floder over de lave Vandskel til Sortehavet og det Kaspiske Hav. — Selv om det vides, at svenske Vikinger har foretaget NOVGOROD.