DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

14

1. Afsnit

Kendskabet til dem til Nordsøomraadet, og selv om Sejlskibe dér længe havde været i Brug, blev Langskibene, der baade havde Aarer og Sejl, endnu i lang Tid anvendt til Handel og navnlig til Krigstog. — Saalænge det drejede sig om et fælles Togt for Bygdens Mænd for Handelens eller Krigsbyttets Skyld, kunde denne Skibstype, der kræ­ vede ret stort Mandskab og kun havde ringe Lasteevne, men til Gen­ gæld var hurtigt og manøvredygtigt, selv under ugunstige Vejrforhold, være fortræffeligt. Men naar Sikkerheden til Søs var blevet større, naar en tæt Be­ folkning krævede en stor Varebevægelse, naar Konkurrencen mellem de Handlende bevirkede, at den gik af med Sejren, der transporterede billigst, saa var Sejlskibets Time for Alvor indel s ). Det passede i Virkeligheden ogsaa bedre end Langskibet til at foretage lange Rejser, da det medførte mere Proviant til den ret faatallige Besætning. frisernes Fremtrængen beroede vel væsentligt paa, at de havde udviklet en Sejlskibstype med forholdsvis stor Lasteevne og særligt eg­ net til Sejlads i Vadehavet19). — Det var den frisiske Skibstype, som Hansestæderne udformede videre. De sødygtige Normanner havde i de foregaaende Aarhundreder lært Folkene i Nordeuropa, at lange Sørejser var mulige fra det ene Handelsomraade til det andet. Normannerne havde grundlagt et Sam- færdselsomraade, der rakte fra Spanien til Østersølandene og fra den norske Kyst til Island og Grønland. Nu blev det de mere langsomtgaaende Koffardisejlskibe,derbe­ sejlede de lange Ruter indenfor dette store Samfærdselsomraade. -— Vel var disse Koffardiskibe endnu saa ufuldkomne, at de havde store Vanskeligheder ved at klare et Farvand som Skagerrak, særlig i Ret­ ning mod Vest, men der er næppe Tvivl om, at den større og større * Brug, der gjordes af dem, har virket stimulerende paa Handel og By­ dannelse. Ogsaa Transportmidlerne med deres Mangler og Fortrin be­ gunstigede altsaa Transithandelen og Bydannelsen i den sydvestlige Del af Østersøomraadet. Først et Aarhundrede efter Lübecks Frem­ vækst begyndte „Omlandsfarerne", Skibene, der sejlede omkring Ska­ gen, at møde frem til Sildemarkederne i Skaane i anseligt Tal. Fra Stæderne ved Zuidersee havde der paa dette Tidspunkt længe været Forbindelse med Ribe og med Norge; nu „trak"Skaanemarkederne Skibsfarten fra Nordsøen ind i Kattegat20). — „Østen for Sjælland ligger Skaa­ ne, skilt derfra ved et Sund, som hvert Aar plejer at fylde Fiskernes Garn med rig Fangst; thi der er for det meste saa fuldt op med Fisk, SKAANEMARKEDERNE.