DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

21

Østersølandenes Handel gennem Tiderne

som en væsentlig Bestanddel i og Støtte for Østersøens Skibsfart. •— Revals Toldbøger viser for Aarene 1378—1384 en betydelig, men ret svingende, Indførsel af Baisalt, men ogsaa Danzig og Riga modtager betydelige Mængder af denne Vare, for en stor Del paa lybske Skibe. — Almindeligt var det, at Skibene fra Østersøen fo’r til England og Flandern med Korn og Træ som vigtigste Ladning, muligvis supple­ ret med Sild fra Skaane eller Stokfisk fra Bergen, lossede i de to nævnte Lande, gik i Ballast til Baie de Bourgneuf og derfra — direkte eller med Anløb af engelske eller flanderske Havne — sejlede tilbage til Østersøen med Salt51). Korn og Træ, Fisk, Salt og 01 — (flere nordtyske Stæder havde udviklet sig til Bryggerbyer) — var nu de vigtigste Transportvarer i Østersøomraadet. De krævede større Skibsrum og fordrede billig Transport; det vil sige, at de Flod- og Landveje, som i det 13 . Aar­ hundrede bekvemt kunde benyttes af Handelen med Pelsværk, Klæde og Vin, nu maatte lades ude af Betragtning. — De danske Farvande og særligt Øresund dannede i de følgende Aarhun- dreder den eneste duelige Færdselsvej mellem Øst og Vest. Bestandig voksede Tallet paa Skibene og Skibenes Størrelse, og stadig livligere og mægtigere blev det Handelsrøre og den Varetransport, der fore­ gik paa den store Rute forbi Danmarks Kyster. Tidligere havde de ret ufuldkomne Handelsskibe saavidt muligt undgaaet Omlandsfarten, men i Begyndelsen af det 15 . Aarhundrede fik Fartøjerne en Form, der gjorde dem bedre skikkede til Sidevinds­ sejlads52), en Omstændighed, der ligeledes begunstigede Koffardifar- ten gennem de danske Stræder, — samtidig med at Sejladsen blev hur­ tigere og mere tryg. Henimod Aar 1500 aftog Skaanemarkederne i Betydning. Aarsa- gerne dertil var flere. Dels gav Sildefiskeriet mindre Udbytte, ja, en­ kelte Aar kunde det næsten slaa fejl; dels blev Fiskepladserne i Nord­ søen bedre og bedre udnytteet af Nederlændere og Englændere; dels behøvede den mere udviklede Skibsfart ikke længere denne Mellem­ station for Handelen; — man tog Risikoen og Fordelen ved den di­ rekte Forbindelse mellem Producent og Konsument. — Den Markeds­ handel, der — udover Fiskehandelen — havde haft sit Tilholdssted i Skanor-Falsterbo, spredtes, — forsaavidt den angik Danmark, — til de danske Købstæder. — ¡Hollviken, der havde dannet en brugbar Rhed for de mindre Omlandsfarere i 13 . Aarhundrede, opfyldte ikke Kravene til Dybde og Sikkethed, som Skibsfarten nu maatte stille. — SAMFÆRDSELEN FORBI DE DANSKE KYSTER.