DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

Østersølandenes Handel gennem Tiderne

27

ret i kraftig Udvikling, var stærkt svækket ved Fejden. Det viste sig blandt andet derved, at Adelen handlede direkte med Nederlandene og Tyskland udenom Købstæderne, og saaledes unddrog den danske Handelsstand Mellemhandelen med det danske Landbrugs ■— forøv­ rigt ikke særligt betydelige — Overskud af Stude, Korn og Smør. •— Dette havde ogsaa tidligere været Tilfældet. Fra Midten af det 16 . Aarhundrede ser man dog den danske Køb­ mand vove sig frem paa en Del af.det Marked, der tidligere var ble­ vet behersket af Hansaen, nemlig Markedet paa de nordlige Lande, der hørte under den danske Krone. — 1547 fik København Privilegium paa Islandshandelen, københavn­ ske Købmænd forsøgte at faa Indpas, men efter Skærmydsler med Hamburgere, Englændere og med Islænderne selv maatte Privilegiet ti Aar senere opgives61). I Frederik II’s Tid havde dog Handelen med Svovl fra Island en vis Betydning. — Handelen med det nordlige Norge blev saa smaat sat i Gang. 1584 eksporteredes der saaledes Egetømmer fra Danmark til „Nord­ landene", og fra 1590 fik adskillige Skibe Sø-pas dertil12). — Vestmanøerne og Færøerne nævnes i sidste Halvdel af 16 . Aarhun­ drede ofte som Maal for Skibene fra København. Der handledes paa Narva, Novgorods Afløser, ikke uden Hindringer fra svensk Side, des­ uden paa Reval og Riga. Paa samme Tid knyttedes Skibsfartsforbindelser med Skotland og direkte Forbindelse med Portugal og Spanien. — Fra Frankrigs Vest­ kyst hentedes Salt. De Havne, der efterhaanden henimod Aar 1600 blev de mest besøgte af danske Skibe, var dog Amsterdam og Danzig. Den danske Skibsfart fulgte med i det store Træk, der gik gennem de danske Farvande mellem Østersøen og Nordsøen, men de Handelsin­ teresser, der derved blev fremmet, var vel navnlig Nederlandenes og ikke specielt Danmarks. — Der var i de Tider et almindeligtOpsving i baade Handel og Skibs­ fart i Nordeuropa, og det var særlig for Skibsfartens Vedkommende, at Danmark var med deri. De danske Købmænd var dog langt op i Tiden væsentlig Nederlændernes Kommissionærer63). — I Aaret 1618 modtog Danmark og navnlig København en stor Indvandring af frem­ mede Købmænd, der paa Grund af de usikre Forhold sydpaa fandt det raadeligt at benytte det dengang neutrale Danmark som Basis for deres Handel. „Kompagnitiden" var da indledet, og de talrige Kompagnier drev med forskelligt Held1 — mest forøvrigt med Uheld — deres Handel fra Kongestaden København. Mest Fremgang havde de Kompagnier,