DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

Østersølandenes Handel gennem Tiderne

33

delsvarerne som Raastoffer — at forædle dem indenfor Landets Grænser. — Dette gælder Trævarerne og Træprodukterne, der kommer fra den nordlige og østlige Del af Omraadet, og Landbrugsprodukterne, der særlig eksporteres fra den sydvestlige Del. — Samtidig søger hver Stat ved Hjælp af den hjemlige Industri at bearbejde fremmede Raastoffer til Brug for det hjemlige Marked. — Industribefolkningen er i alle Staterne vokset i betydelig Grad, mest i Tyskland, Sverige og Danmark. I Finland, Eesti og Latvija fin­ des ogsaa en tiltagende Industribefolkning, mens Lietuva, Polska og navnlig Rusland staar noget længere tilbage, hvad Arbejdsdelingen angaar. I Rusland lever den langt overvejende Del af Befolkningen udelukkende af Landbrug, ligesaa i Lietuva, mens den rent landbru­ gende Befolknings Overvægt i Polska, Finland, Eesti og Latvija er knapt saa stor. — I Sverige lever to Femtedele af Befolkningen af Landbrug; i Danmark knapt en Trediedel, i Tyskland godt en Fjerde­ del. — Rusland og Tyskland repræsenterer altsaa Yderpunkterne med Hensyn til Udviklingen af det økonomiske Liv. — Nærmest ved Tysk­ land staar Danmark, derefter Sverige. Men Sveriges Udvikling er — ligesom Tysklands — i de senere Aar gaaet mere i udpræget industriel Retning. I Danmark er der ved Siden af Industriens Udvikling sket en stor Fremgang i Handelsmulighedernes Udnyttelse. ■—< I Danmark er ca. en Sjettedel af Befolkningen beskæftiget med Handel og Transport, i Tyskland knapt en Syvendedel. ■— Under Henblik paa Befolkningens Erhvervsfordeling og Tenden­ sen i de senere Aars Udvikling, kan Danmark med fuld Ret betegnes som en Handels- og Industristat; men baade Handelen og Industrien er meget nøje forbundet med og ofte betinget af Landets tredie bæ­ rende Erhverv: Landbruget. — Industrien medfører overalt en meget stor Varebevægelse, og Indu­ strialiseringen af det danske Landbrug har fremkaldt — og er selv fremkaldt af — en omfattende Transport af Varer. — Den danske Baconproduktion hænger saaledes nøje sammen med den lette og bil­ lige Transport af Foderstoffer over Havet. •— Det kan blandt andet ses deraf, at Svineopdrættet i Tyskland aabenbart koncentrerer sig i Egnene nær Havnene71). I nogle Tilfælde kan Samfærdselsmidlernes Udvikling fremme — ikke den industrielle Forædling paa selve Stedet — men Transporten af Raastoffer. Indenfor Østersøomraadet er Transporten af den svenske Jærn- malm et Eksempel paa dette Forhold.

Made with