DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

De danske Farvande og Kyster og deres Besejling ¡gennem Tiderne 47

Hirtshals Fyr, Skagens Fyr, Fyrskibet ved Skagens Rev toner frem, og Natten igennem dukker Fyrene op og svinder atter bag Horizonten. Skibsfarten i Nutiden standser ikke om Natten, for Fyrene viser Vej. Skibet nærmer sig Sundet. Den korte Vinterdag er kommet med Taage. Forude hører man Taagesignaler; tre Stød i Minuttet om Bagbord, et i Minuttet om Styrbord. Saa er Kursen den rigtige, man er snart pas­ seret mellem Gilleleje Flak og S-vinbådan, der netop anvender de Sig­ naler. Skibet sejler videre, Farten er mindsket, men det sejler; det skulde helst naa ind til København inden Aften. To Stød i Minuttet, et nyt Taagesignal forude; snart er man passeret øst om Lappegrunden. Nye Taagesignaler fortæller, at vi sejler forbi Pynten ved Kronborg. Slottet ses; men kun som en Skygge i den hvide Gus. Lidt senere brø­ ler Sirenerne fra Hven. — Henad Aften letter Taagen, og man ser Sjællands Kyst. Maskinen kommer igen i den vante Takt, den var næ­ sten dysset i Søvn før, da Himlen svøbte sit graahvide Duntæppe om os. Nu mærkes dens Pulsslag som en Sitren i hele Skibet. Man kunde næsten tro, at Klokketønden ved Taarbæk Rev virkede som et kæm­ pemæssigt Vækkeur. — Middelgrundens Lynfyr er allerede tændt og sender ligesom søgende sin Lyskegle Horisonten rundt. — Den store By tænder sin Festillumination paa de lavthængende Skyer, de røde og grønne Havnefyr mørkner et Øjeblik, tændes længe, mørkner igen, de er de strunke smaa Skildvagter ved Indsejlingen til Havnen; højst kan de tillade sig at glippe lidt med Øjnene; men det gør de flittigt. Trekroners hvide Fyr har allerede længe budt os „Velkommen" til København18) .