DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

50

3. Afsnit

Syd, mod Nord har den landløse Grund „Disken" mere end 7 m Vand over sig; — Øen Hven rager op nærmest ved den svenske Kyst, men omgivet af dybt Vand paa alle Sider. — Bredningen afsluttes i Lille-Bælt mod Syd af Løbene mellem Jylland, Aarø, Baagø og Fyn, i Store Bælt af Løbene Øst og Vest om Sprogø, og her er samtidig Bæltets smalleste Sted, i Øresund af Kalvebodstrand mellem Sjælland og Amager, Drogden mellem Amager og Saltholm og Flinterenden, der udgaar fra Bredningens sydøstlige Del og adskiller Saltholm og Skåne. — To Løb, det vestlige: Kongedybet, det østlige: Hollænder­ dybet leder fra Nord ind i Drogden; de to Løb adskilles af den land­ løse Grund, Middelgrunden, der mod Syd kun dækkes af godt to Meter Vand. — Den nordlige Del af Kongedybet danner tillige Indsej­ lingen til Kalvebodstrand. Medens Drogden og Flinterenden har om­ trent samme Tærskeldybde, er Kalvebodstrand mod Syd meget lav­ vandet med et kroget og daarligt Løb. — Da den nordlige Del af Ind­ sejlingen til Kalvebodstrand nu danner Københavns Havn, er de op­ rindelige Dybdeforhold her tilslørede ved Menneskets Indgriben. Det vides, at Løbet har været delt af flere Øer, der siden ved Opfyldning er blevet landfaste med Sjælland eller smeltet sammen til den nuvæ­ rende Slotsholm. De Øer, der nu indtages af Bydelen Kristianshavn, var oprindelig vistnok ganske smaa Holme med lavt Vand imellem el­ ler eksisterede slet ikke. Fra Amagers Nordside strakte den sandede Grund „Rævshalen" sig ud mellem Kongedyb og „Rævshaledyb". Dette sidste har aldrig været bredt1 ) ; navnlig ud for det Sted, hvor senere Toldboden kom. til at ligge, og hvor Toldbodbommen blev indrettet2), smalnede Dybet ind. Sydpaa synes det at have delt sig i to Arme, saa- ledes at det for ret store Skibe var muligt at sejle gennem „Gamle- boddyb"3), omtrent hvor nu Holmens Bro findes, og helt til det nuvæ­ rende Kompagnistrædes Plads, hvor Ladbroen, som Læderstræde fik Navn efter, senere blev (bygget4). Farvandet har her heddet Katte­ sund, og „Kattesundet" nu er den Gade, der førte dertil5)^ Stedet, hvor nu Dybensgade findes, var en Del af dette Sejlløb6). — Det andet Løb med dybt Vand, der udgik fra „Rævshaledybet", sy­ nes at have naaet ind i den Del af den nuværende Københavns Havn, der ligger mellem Knippelsbro og Langebro. Dér laa i hvert Fald paa Kristianshavnssiden senere „Grønnegaards Havn", der 1556 skænke­ des til Staden. (Se Planen af Havnen, PI. II). Syd for Øerne Amager og Saltholm danner Øresund atter en Bred­ ning med ret dybt Vand; — en kortvarig Sejlads, saa er man i Øster­ søen. Fra Aarø i Lille Bælt og Sprogø i Store Bælt og Løbene derom