DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

55

Øresundsomraadets Anthropogeografi

bortset fra den brede Indbugtning ved Hollviken og Aaen ved Køge byder Øresunds Kyst i sin oprindelige Tilstand ingen beskyttet Anker­ plads. Den skaanske Kyst har gennem Tiderne været mindst tilgæn­ gelig, den bræmmes saa at sige overalt af et bredt Bælte af lavt Vand. HANDEiLSGEO'GRAF ISK BETYDNING. Der er fem væ­ sentlige Faktorer, der maa tages i Betragtning, naar d'en handelsgeo­ grafiske Betydning af en Bys Beliggenhed skal vurderes. Der er Beliggenheden i Forhold til det nærmere Opland, der skal danne Basis for Bydannelsen. Der er Tilknytningen til større Rater over Land. Hvis det drejer sig om en By ved Kysten, vil det sige det samme som Stedets Betydning som Overfartssted. •— Der er Tilknytningen til den større Samfærdsel til Søs, og den er for det første bestemt ved den almindelige Værdi for Skibsfarten af det Farvand, Byen ligger ved, men dernæst, — og det er den fjerde Faktor, der maa betragtes, — ved de Betingelser, Byens Havneforhold byder Skibene i Retning af Sikkerhed, Dybde og Pladsforhold. Endelig kan de Muligheder, Naturforholdene giver for et Forsvar af Stedet, faa nogen Betydning. HÅLSINGBORG. Ved Sundets Snævring mod Nord ligger Byerne Helsingør og Hålsingborg. Hvad Opland angaar, er de meget forskelligt stillet. Helsingør har oprindelig intet Opland haft, idet den mægtige „Sjællandsskov", der indtog næsten hele Nordøstsjælland, strakte sig helt hen til Stedet, og Forbindelsen med beboede Egne af Landet har været daarlig. — Hålsingborg ligger derimod ved en gammel Bygdekyst, der før Byens Opkomst har været søgt af Skibene, mange af Beboerne har været „Handelsbønder", og talrige Fund fra Bronzealderen viser ligesom rige Sølvfund fra Vikingetiden, at her har boet en driftig Handels- befolkning20). Det tidligt bebyggede Omraade i „Helsingborgbygden" (som H. V. Clausen kalder den)21), har været ret anseligt og i god Forbindelse med andre skånske Bygder som „Landskronebygden,, og „Skeldervigbygden". — Den gode landværts Tilknytning til et stort velbebygget Opland har i Forbindelse med den lette Overfart til Sjæl­ land givet netop det Sted, hvor Hålsingborg rejste sig, en forøget Be­ tydning, da det danske Rige ved Styrkelsen af Kongemagten efterhaan- den blev svejset fastere sammen. Tidsrummet, indenfor hvilket Staden angives at være grundlagt, — sidste Fjerdedel af tiende Aarhun- drede22), — passer meget godt hermed. — I Harald I’s (Blaatands) og i Svend I’s (Tveskægs) Tid tog Sørøveriet ved de danske Kyster et