DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

60

3. Afsnit

kelte store Industriforetagender virket, men Mangelen paa Opland og Bekostningen ved Forbedring af Havneforholdene har bevirket, at Helsingør nu i Indbyggerantal og Betydning staar ret langt tilbage for Søsterbyen paa den anden Side Sundet, der nok som Helsingør har Kunsthavn, men samtidig har stort Opland. — Landskrona er en forholdsvis sen Bydan­ nelse. 1412 nævnes Byen for første Gang, 1413 faar den Privilegier som Købstad. — Da havde Halsingborg mod Nord allerede haft en Levetid paa 400 Aar, og Malmo mod Syd havde 300 Aar paa Bagen. — Begge disse Byer havde deres store Opland, meget blev der ikke tilbage til Landskrona, der oven i Købet laa paa et Fremspring af Ky­ sten, et Forhold, der yderligere mindskede Arealet af det nærmere Opland. — Forøvrigt er netop dette nærmere Opland meget frugtbart45). For­ bindelsen med det fjernere Opland kunde forsaavidt have samme Værdi for Landskrona som for de to Nabobyer, og Overfarten Landskrona— København var kortere end Overfarten Malmo—København36). — Naar Landskronas Betydning som Overfartssted aldrig bliver særlig stor, kan det ligge i, at de først opstaaede Byer nu engang havde Over­ farten: Inertiens Lov! — Men det kan ogsaa ligge deri, at Landskrona fra første Færd havde en anden Indstilling. Det var nemlig Trafikken gennem Sundet, der betingede Landskronas Opstaaen. Selvfølgelig havde man længe kendt den sikre Havn; Sakso har ikke blot kendt den, men rnaa have besøgt den37). Det, der ganske aabenbart har hin­ dret en tidlig Bydannelse paa dette Sted, har været den Ulempe, at den dybe Havn har været skilt fra det faste Land ved et bredt Bælte af sumpede Strandenge. — Der var en god Havn, hvor Krigsskibe og Sørøverskibe kunde ligge sikkert for Anker, for fra Land kunde de ikke angribes. — Trafikken gennem Sundet voksede, Skibene blev større, Landingsforholdene ved Halsingborg og Malmo var daarlige; det var da naturligt at udnytte den smalle, dybe Havn, „Landøret", som den kaldtes, ved at forbinde den med det højere Land. —- Det skete ved Hjælp af en 600 Alen lang Stenbro. Et saadant Anlæg havde været unødvendigt tidligere, da de andre Havne slog til. Og de smaa Skibe, der besørgede Færgetrafikken, kunde da ogsaa længe blive ved at søge Færgebroerne ved Malmo og Halsingborg. Men de større Ski­ be, der havde Ærinde til Skånesiden af Sundet, søgte til Landskrona. Under Grevefejden drømte Byen om at blive en Fristad efter Hanse- stædernes Mønster, og selv om Borgernes Modstand blev knækket un­ der Belejringen, og Storhedsdrømmene kun blev ttil — Drømme, del LANDSKRONA.