DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

64

3. Afsnit

hensygnende Tilværelse. — Uden Opland, uden Tilknytning til større Færdselslinier, med en Naturhavn, der passede for Middelalderens Skibsfart, men næppe engang kan udbygges for Nutidens, truet af Sandfygningen paa den lave Halvø, ligger disse Smaakøbstæder som Relikter fra den Tid, da Silden, „dette lille Dyr, som Danskerne havde for intet og af Guds Gavmildhed", bragte Handelens Guld til at strøm­ me ind over de nu saa øde Kyster. Forinden vi gaar over til Beskrivelsen af de geografiske Betingelser, der har været og er til Stede for Københavns Fremvækst og Trivsel, vil det være paa sin Plads at foretage nogle supplerende Undersøgelser. Den begrænsede Del af Sundet, hvis Bydannelser vi hidtil har be­ tragtet, strækker sig fra Øresunds nordlige Snævring til Gabet mellem Stevns og Falsterbo, — og Grunden til, at disse Bydannelser maa have Interesse fremfor andre, er den, at de efter Beliggenheden maatte ventes at have Tilknytning til den store Trafik, der gennem Aarhundre- derne har udfoldet sig mellem Nordsø og Østersø, og som netop sam­ ledes som i et Brændpunkt ved Kysterne af det betragtede Farvand. Der er den Mulighed, at andre Punkter ved Farvandet end dem, vi har undersøgt, kunde have Interesse, og der er den Mulighed, at der i ringe Afstand fra dette Omraade, hvor Trafikaarerne løb sam­ men, fandtes særligt gode Betingelser for Opkomsten af en By, der som en Magnet kunde drage Samfærdselen til sig, selv om den laa lidt udenfor den givne Samfærdselsvej. — Kysten mellem Helsingør og København er uden Indskæringer, og nogle Steder er der grundt, fladt Vand i lang Afstand ud fra Kystlinien, saaledes ved Nivaa og fra Taarbæk mod Syd. — Baglandet har over­ alt været skovklædt og indtil sidste Aarhundrede uden gode Færdsels­ veje og tyndt befolket. — Først lige ved Helsingør strækker Kysten sig ud mod den gehnemgaaende Trafik. Udviklingen af København og Helsingør og det daarlige Opland har hindret Opkomsten af større Bebyggelser paa denne Strækning; hvad her fandtes, før Københavns og Helsingørs Villaforstæder i den senere Tid kom til at danne et næsten ubrudt Bælte langs Strandvejen, — var kun Fiskerlejer. -— Selve Kystens Beskaffenhed og Dybdeforholdene kunde ikke have været nogen Hindring for, at der nogle Steder var opstaaet Havne, det dybe Vand findes ganske vist nærmest ved Kysten ved Helsingør; men der er ret dybt saa langt sydpaa som ved Humlebæk, og atter ved Vedbæk er Adgangsforholdene gode- — Men det blev Helsingør, der fik sin Kunsthavn udviklet, de mange smaa Kunsthavne, som Kyst ANDRE PUNKTER PAA SUNDETS KYSTER.