DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

Øresundsomraadets Anthropogeografi

69

skudte Still|ng, er Tilknytningen til de store Færdselslinier, der dra­ ger sig gennem Sundet, og de eksisterede først efter, at Omlands­ farten var kommet i Gang. — Det, der før den Tid betingede en Bys Vigtighed, var dens Beliggenhed i Forhold til Oplandet, og her hai unægtelig Byer som Roskilde og Lund oprindeligt været mere be­ gunstigede end København. — Selv liggende i frugtbare Bygder og med Vejforbindelse til andre Bygder i næsten alle Verdensretninger har disse gamle Stæder haft meget bedre Betingelser end Pladsen, hvor Hovedstaden senere skulde vokse frem; der var kun frugtbart Land i den Fjerdedel af Omkredsen, der begrænses af Verdenshjør­ nerne NV. og SV., og saa paa Øen Amager; mod NV laa Købstaden Slangerup med sit Opland og mod Vest Bispestaden Roskilde, — der blev ikke meget tilbage til en By ved Kysten. Her har da ogsaa kun ligget en Landsby med Gadekær og Marker. Paa en lille Bakke im denfor Kysten har Kirken faaet sin Plads, — den var indviet til „Vor Frue", og dens Sognebørn har dels boet i den omliggende Landsby „Havn", dels i Smalandsbyerne Solbjærg og Serridslev55). Men Ste­ det har ikke engang haft Betydning som Centrum for Herredet56), for Herredstinget er blevet holdt paa Husum Mark i Brønshøj Sogn, ■— længere inde i Landet. — Omegnen af Havn var gammelt Kongeeje, og Valdemar den Store ejede endnu Halvdelen af Herredet, efter at Svend Estridsøn havde skænket betydelige Dele af det til Roskildebispen. — Aar 1043 laa netop Svend1 Estridsøn ved Havn med de sørgelige Re­ ster af sin Flaade, efter at han i et Søslag ved Aarhus var blevet over­ vundet af Magnus den Gode57). — Det er første Gang, „Havn" næv­ nes, og da karakteristik nok som Tilflugtssted, Nødhavn, for en sla­ gen Flaade. — Hvornaar Handelslivet paa Stranden ved „Havn" er be­ gyndt at udfolde sig, er det vel endnu vanskeligt at udtale sig om; i hvert Fald menes det, at det var „længe før Absalon fik København til Gave af Kongen"58), og den forskellige Ordning af Skatter og Afgif­ ter indenfor den nyopstaaede Bys Grænser viser, at der har været Tale om to Elementer, der h$r blev svejset sammen: den gamle Lands­ by og Boderne ved Stranden59). Det er dog næppe forkert at antage, at noget større Fremmøde af udenlandske Købmænd ikke har fundet Sted, før Tyskernes By-Ekspansion i Østersøomraadet var sat i Gang, og før Skånemarkederne havde gydt Liv i Handel og Samfærdsel i den sydlige Del af Sundet. — I 1167 er „Havn" vicus, Landsby, efter 1171 urbs; disse Aar betegner altsaa dens rent administrative Overgang fra Landsby til By, markeret ved Opførelsen af Absalons Borg60), mu­ ligvis har det kun været de ca. 30 Aar, der gik forud for Købstadens Oprettelse, der var kendetegnet ved det stadigt voksende Liv paa