DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

77

Øresundsomraadets Anthropogeo grafi

over 100 t og kom fra Dan-zig, Nederlandene og Einden; af Skibene paa 100—40 t var ogsaa langt den største Part fra Udlandet, men nogle danske Havne som Flensborg, Stubbekøbing, Slesvig, Sønder­ borg, Nakskov, Stege og Æbeltoft tæller dog med her. Men de ca. 1250 resterende Skuder og Baade, der lastede fra 10—70 t hver, kom ho­ vedsagelig fra Halland, Skåne, Sjælland og Smaaøerne68). — Det er

G ods, derhar passeret H edehusene Station — » » — Lejre — — » » — V iby — » » — G adstrup | j

fUE d K EE3

eller er afgaaet

fra Roskilde.

|D Fig. 17. Godstrafikken ved Roskilde Station fra

1925—301 3 1926.

Tallene angiver 1000 Væ gttons. A betegner Retningen Roskilde—København via Hedehusene Station, B Retningen Roskilde— Kalundborg via Lejre Station, C Retningen Roskilde—Korsør via Viby Station og D Retningen Roskilde— M asnedsund (Gedser) via G adstrup Station. — H vor Signaturen er hvid og ikke giver Oplysning om> hvorfra Godset er kommet, gives denne Oplysning ved Hjælp af Tal og Bogstaver, i Retning B førtes f. Eks. 9000 t fra Roskilde (R.) 8000 t fra G adstrup (D.) og 4000 t fra Viby (C .) Figuren viser tydeligt hvilken fremtrædende Plads Godstrafikken til og fra København indtager ved den første Fordelingsstation vest for København. Farten med de større Skibe paa de lange Linier og Varefordelingen med Smaafartøjer til de nærmere danske Havne, der her tegner sig. — Blandt Sundets Havnepladser var København den eneste, der vir­ keligt duede som Fordelingscentral. — Selv den ualmindelige Begun­ stigelse, Helsingør nød godt af, at hvert Skib maatte standse en Tid foran Kronborgs Kanoner, kunde ikke skabe denne By en Position som Københavns. — Og Landskrona, der maatte savne den Start, København havde haft ved Tilknytningen til Sildefiskerierne, havde ikke i samme Grad som København Fordel af Beliggenheden lige ved den internationale Sejl-

Made with