DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

4. Afsnit

84

I den nordlige Del af Havnen Nord for Kvæsthusbroen ved Larsens Plads buldrer Spillet i Skibene, der skal til Norge, — og helt for sig selv ligger Frihavnen — et mægtigt Havneareal, særligt præget af de store Dampere, der fører Varerne til København fra U. S. A. og andre oversøiske Lande. Ogsaa her vil man — tæt ved den Kajplads, hvor Malmofærgerne og de finske Baade i Ruten Helsinki—København— Huli lægger til, finde store Kuloplag. Nord for Frihavnen ligger maa- ske en af de store Oeeandampere i 10 m-Bassinet. •— Havnen har ialt et Vandareal paa 14 km2, hvoraf 4j4 km2 er Hav­ nebassin. Bolværker og Kajmure har en Længde af 35 km. — Den Travlhed, der hersker i det store Havneomraade, mærkes ogsaa i Omgivelserne. Industrivirksomheder har rejst sig i umiddelbar Til­ knytning til Skibsfarten, baade i Frihavnen og Sydhavnen. De store Automobilfabrikker det sidstnævnte Sted er Vidne om den Tiltro, de praktiske Amerikanere har til Handelsmulighederne fra København. Det er Havnen, der præger Trafikken ogsaa i mange af Byens store Trafikaarer, og Havnen, der giver Liv til Varebevægelsen paa det store Godsbaneterræn. — Navnet København — Købmandehavn — er et i særlig Grad be­ tegnende Navn. — For hvor mange Byer, der er vokset op om og har faaet Navn efter en Aamunding, har ikke Aaen nu mistet sin Værdi? (Aarhus.) Men fra Københavns første Dage til nu, — og aldrig mere ud­ præget end nu, — er Handelen, Havnen og Staden knyttet uløseligt sammen. — Det vil være en let Sag for hvemsomhelst at gøre de Iagttagelser, der netop er omtalt. Travlheden og dens Forbindelse med Skibsfart og Forretningsliv er saa aabenbar, at alle vil betragte det, der er omtalt paa de foregaaende Sider, som dagligdags Selvfølgeligheder. Naar dertil føjes, at man maaske kender en Smule nøjere til Skibs­ fart og Forretningsliv; véd, at denne Forretningsmand handler med Island, kender lidt til 0 . K.s Rejseruter o. s. v., saa er man saa klog, at man kan fastslaa, at København er en vigtig By ved Indsejlingen til Østersøen. — Saa mener man dermed at have Begrundelsen for det travle Liv i Byen. Forretningsbyen, Handelsbyen, Købmændenes Havn ved det stærkt befærdede Stræde. — Og straks kommer man i Tanker om Or­ det Transit. Aarsagen til Københavns Blomstring skulde være Tran­ sithandel til og fra Østersølandene. — Og saa ved man i Virkeligheden ingenting. De spredte Iagttagelser