KøbenhavnsBeskrivelse_2

086554496

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

H cl C^

0 ° ï H ù t

5 c

4

NICOLAI JONGES KØBENHAVNS BESKRIVELSE DEN H ID T IL UTRYKTE PART

GYLDENDAL MCMXLV

Københavns Beskrivelse

NICOLAI JONGES KØBENHAVNS BESKRIVELSE Den hidtil utrykte Part, indeholdende Rosenborg, Købmager og Øster Kvarter samt de nyere Dele a f Staden

udgivet af Selskabet for Dansk Kulturhistorie

Gyldendalske Boghandel • Nordisk Forlag København MGMXLV

S e l s k a b e t bringer en ærbødig Tak til K ø b e n h a v n s K o m m u n a l b e s t y r e l s e o g A r b e j d s m i n is t e r i e t for velvilligt ydet Tilskud til Udgivelsen

Salgsoplag 300 Eksemplarer

Trykt i Oktober 1945 Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S

I N D L E D N I N G

Det hører til de store Sjældenheder, a t anden Del a f et Værk u d ­ kommer mere end ha lvande t Aa rhund rede efter første, og i dansk Nationa llitte ra tu r er det i hvert Fald et enestaaende Tilfælde. Det eneste Eksempel der kendes er Nicolai Jonges Beskrivelse a f Hoved- og Residensstaden København , hvis første Tome udsendtes i 178 3 , medens anden Tome ved Tidernes Ugunst først nu - 162 Aa r efter - forelægges Læseverdenen. De t er dog ikke saaledes a t forstaa, a t ikke anden Tome meget vel kan staa p a a egne Ben. Dens Indho ld bestaar a f en Række K a ­ pitler, der hver for sig danne r et afsluttet Hele, og i Virkeligheden udgør selvstændige Monografier a f visse Bydele, hvorimellem navnlig Afsnittene om det man i hine Dage forstod ved det nye København naturlig t kan gøre K rav p a a a t betragtes som noget helt for sig selv. Det er forøvrigt ogsaa de værdifuldeste Dele a f det hele Værk der indeholdes i denne anden hidtil uudgivne Tome. Jonges Bog bygger naturligvis p a a tidligere udkomne Arbejder om Københavns Historie, men Forfatteren h a r ogsaa - og maaske i nok saa høj G rad som sine Forgængere - g jo rt selvstændige Studier ikke blot i Stadens Arkiver, men ogsaa i Marken. Derved ha r hans Værk opnaae t en smuk Plads i det attende Aarhundredes L itte ra tu r om Danmarks Hovedstad, saa det vilde være Synd om Værket - da anden Del forelaa uda rbe jde t i Manuskript - fortsat skulde forblive en Torso. Tilmed er det jævnlig fra kunst- og kulturhistorisk Side fremhævet,

6 *

Indledning.

a t der i dette Jonges Haandskrift b land t meget ande t vi kendte i Forvejen, og endda kendte bedre, tillige va r Oplysninger om Forhold og Institu tione r man forgæves søgte and re Steder, hvorfor det ogsaa i Tidens Løb h a r været flittig benyttet. Allerede tidligt i det n ittende Aa rhund rede h a r Statistikeren Fred. T h a a r u p aftrykt Stykker i D a ­ tidens toneangivende og a f h am selv redigerede Blade, „D ag en “ , „Nyeste Skilderie a f K jøb enh avn “ og „Nyeste Mo rgenpos t“ , og senere h a r mange Kulturhistorikere søgt til Jonges efterladte Manusk rip t for a t finde en eller anden ønsket Oplysning. Det er da kun naturligt, a t Selskabet for dansk Ku lturh istorie h a r besluttet a t søge denne Kilde offentliggjort; selv om visse Partier a f Fremstillingen nødvendigvis ma a være forældet og uden Interesse for Forskningen, saa h a r ma n dog bestemt sig til a t udgive Manusk rip tet uden Forkortelser for at opretholde Helheden i Forfatterens Arbejde. Forfatteren var Præst og hans Livsløb var ganske regelret - det viser ingen Udsving eller spændende Episoder. H a n va r født i K øb en ­ havn den 29 . Aug. 1725 eller 2 7 , va r Søn a f en Revisor i R en tek am ­ meret Peder Nielsen, der tillige va r Skibsmaaler, og Moderen hed Anna Sophie Einhaus. Worm fortæller i sit Leksikon over lærde Mænd, a t hans Farfader va r Proprietær i Skaane og hans Farfaders Fade r Niclas de Jonge en berømmelig K øbm and i Amsterdam. F r a denne lidt sagnagtige Forfader havde h a n sit Tilnavn . H a n blev d imitteret til Universitetet 1745 fra Vor Frue Skole, tog Aaret efter filosofisk Eksamen, men samtidig døde Faderen , og Moderen sad kun smaa t i det. Imid lertid sørgede Faku ltetet for a t den flittige, velbegavede S tu ­ den t fik Kost p aa Kommun ite te t til sine Studeringers Fortsættelse og 1748 tog h an teologisk Eksamen. „Siden den T i d “ , skriver h an i et curricu lum vitæ 1754 , „haver jeg lagt mig efter de til Filosofien og Teologien videre henhørende Sciencer og anvend t de øvrige T ime r paa deres Information og Manuduk tion , som mig have været be ­ troede“ . I Aarene efter Attestatsen var h an nemlig en søgt og anset

Indledning.

Manuduk tø r, der havde informeret adskillige brave Folks Børn til Artium og teologisk Eksamen. De t varede en rum T id inden h an fik Embede, og da h an endelig i 1754 blev Ka teke t ved Holmens Kirke, va r det kun et ringe „B rød“ han opnaaede, og tilmed maa tte h an forsørge en gammel svagelig Moder. Der gik ogsaa adskillige Aa r inden h an kom videre. Skønt h an va r „overmaade ekspedit til at p ræke“, blev h an først i 1762 Sognepræst i Allerslev, et lille Landsbykald ved Præstø med Indkom ­ ster p a a noget over 300 Rd r . aarlig, og her sad h an Livet igennem p in t a f Næringssorger. Biskop Balle, der 1787 visiterede p a a Egnen, ud ta ler a t h a n h a r tilsat baade Helbred og Velfærd ved sin utræ tte­ lige litterære Virksomhed, men intet h a r faaet ud deraf; endnu som en Mand p aa tres Aa r kæmper h an med Armod og Tungsind - „hans Bøger sælges ikke, vort Pub likum elsker kun Flyveblade og Paskviller“ . Selv om Biskoppen ønskede denne flittige og redelige Mand bedre Kaa r , da saa mange and re dog havde opnaae t fede Embede r blot ved Ladhed og Dovenskab, saa kom h an ikke videre. H a n forblev i Allerslev til sin Død 24 . April 1789 . Hans Enke Geske, en Da tte r a f Peder Arvid Fischer, Konsumptions- og Akciseskriver ved Børsen i København , døde i Præstø 1798 . Meget a f Nicolai Jonges vidtløftige litterære Virksomhed er mær­ ket a f denne hans Strid for Udkomme t. Manden var flittig, havde O rd for a t være et hu rtig t Hoved, og der er ingen Tvivl om a t han havde historisk Sans og Forstaaelse, men meget a f det han fik sat i Ve rden blev hastigt sammenskrevne Kompilationer, der ingen bli­ vende Betydning fik. Det hele blev til en broget Samling a f Skrifter med vidt forskellige Emner. F ra hans H a and foreligger en Biografi a f Admiral J u s t Jue l, baade paa Dansk og Tysk, en kommenteret Udgave a f Fædri Fabler, Oversættelse a f Arvieux’ Rejse til Konstanti- nopel, en Bibelhistorie, Anvisninger til Bryllups- og Ligtaler etc. Navnlig var det dog Geografien og Universalhistorien han sysselsatte

8*

Indledning.

sig med. De t va r Emne r der interesserede Da tiden - Kund skaben om den store Ve rden va r eftertragtet p a a et Tidspunk t, da Fo rb in ­ delsen mellem D anma rk og U d land e t knyttedes fastere ved den stadig øgede oversøiske Handel, og Oplysningstidens Idee r samtidig v and t Indpas. Jonge gik ud p a a a t skaffe H aandbøg e r a f den A rt - udfør­ lige men alligevel let overskuelige Fremstillinger. Holbergs K om p en ­ dier i disse Discipliner, der blot va r tænkt som Lærebøger, lagde h a n til G rund , saaledes a t Holbergs Navn kunde gaa ind i T itlen - det gav øget Afsætning og selv men te h an ikke det kunde skade nogen. Holbergs Synopsis historiæ universalis bearbe jdede h a n og udsend te den b aad e i en dansk og en latinsk Udgave, hvo ra f den sidste oplevede flere Op lag og udkom baade i København og Leipzig. De t omfangsrigeste a f Jonges Værker var „Ludvig Holbergs Geo- graph ie eller Jordbeskrivelse, forfattet efter det a f H am Selv udgivne lidet Latinske Geographiske Compend ium, men nu vitløftigere ud fø r t“ . Med Holbergs ha lv thund rede Sider store Komp end ium havde det saare lidet a t gøre - det blev til syv digre Kv a r tb ind og afsluttedes først efter Jonges Død. Nogen ub lande t venlig Modtagelse fik det heller ikke, det mødtes tvertimod med Indsigelse fra mange Sider; de litterære Jou rn a le r kritiserede det skarpt, og Forfatteren ma a tte forsvare sig i et særlig udsendt Modskrift. Der kan da ogsaa rettes mange Anker mod Enkeltheder i det uhyre S tof h a n a rbejder med, men Værket vidner tillige om Forfatterens Flid og udb red te Læsning, og i Bindene om D anma rk og Norge kan der endnu findes en og anden Oplysning, som man forgæves søger ande t Steds. Alt dette er dog nu mestendels glemt - det er kun hans Be­ skrivelse a f Hoved- og Residensstaden København , „forestillende S ta ­ dens Tilstand, Beskaffenhed og Mærkværdigheder“ , der h a r bevare t hans Navn til Nutiden. De otte Aa r h an som Ka teke t færdedes p a a Holmen, hvor Fortiden talte højlydt ud a f Bygninger og Ind re tn inge r, h a r utvivlsomt skærpet hans Interesse for de historiske M inde r der

Indledning.

9 *

knyttede sig til hans Fødeby. Dertil kom, a t Politimester Erik To rm , der døde i Begyndelsen a f 1764 , allerede p a a et tidligt T idspunk t opmun trede h am til a t tage denne Opgave op. Jonge fortæller selv i sin Fortale, a t To rm gav h am det første Stof til Værket ved a t med ­ dele ham „sine egne Optegnelser om Stadens Gade r og dertil hørende Anekdo te r“ og „sit eget store og nitide Ko r t over Stadens Kva rte re r og G a d e r “ , og desuden skaffede ham fri Adgang til Raadstuearkivet, hvor h a n ekscerperede de gamle Protokoller, Brevskaber og Tegn in ­ ger. Hele dette Materiale stillede han imidlertid til Raad ighed for Prokansler Pon topp idan , da denne arbejdede paa sin „Origines Haf- nienses“ , der udkom 1760 , og Jonge skrinlagde saa foreløbig sit Fo r­ sæt om selv a t udgive en Københavns-Beskrivelse. Men i den følgende Snes Aa r var Hovedstaden i en rivende U d ­ vikling - Byen voksede hastigt, mange vigtige Institutioner og Stif­ telser oprettedes, saa Jonge besluttede sig til a t tage Arbejdet op paany og fuldføre det a f ham „forhen begyndte Skrift“ . Der forelaa nu foruden „Orig ines“ en ny Fremstilling i Pontoppidans Danske Atlas I I ( 1764 ), men den var „proportioneret efter samme kostbare Værks Beskaffenhed“ , eller med and re O rd ikke udførlig nok efter hans Hoved. Dette g ja ld t ogsaa den Beskrivelse a f København , der udsendtes a f E. C. H aub e r 178 2 , mens Jonge var i Færd med U d a r ­ bejdelsen a f sin første Tome, og Thu rah s Hafnia hod ie rna ( 1748 ), som han tilfulde var i Stand til a t værdsætte og flittig g jorde Brug af, var først og fremmest a t betragte som et Værk om Stadens Arkitektur. Der va r altsaa Plads for en Nyskabning og Jonge gik til Arbejdet med stor Grundighed . Arkivstudier var mindre nødvendige, og kunde paa det Tidspunk t næppe heller bringe meget nyt - det historiske Billede skulde efter den nu lagte Plan øjensynlig ogsaa kun være Bag­ grund for Byens aktuelle Status. H an henvendte sig derfor til en Række ansete og velkendte Embedsmænd for a t faa de mest „au- then tique“ Efterretninger paa de forskellige Omraade r. Bl. a. fik han

Indledning.

10*

Oplysninger a f Thomas Bugge om Observatoriet p a a R u nd e t a a rn , a f Professor Brunnich om T h e a tr um Na tu ra le p a a Kommun ite te t, a f Professor Krebs om Artilleriskolen og Gæthuset, medens We idenhaup t og Wiedewelt gav h am Besked om Kunstakadem ie t og deres egne Kunstværker - hvortil kom de fleste a f Byens Præster som Jonges R e ­ ferenter og talrige andre. Yderligere supplerede h an det indsamlede Materiale med Oplysninger h a n indhen tede hos Byens Øvrighed, hvad vi kan se a f en Indførsel i Magistratens Resolutionsprotokol fra 1 7 8 1 . H a n va r klar over, a t det vilde blive et vidtløftigt Værk. „Muligt mig a f en Del bliver lagt til L a s t“ , siger h an i sin Fortale, „a t jeg i denne Beskrivelse over København h a r været alt for vidtløftig, og at mange Partikulariteter og Punktiller kunde have været udeladte. Men muligt en og anden i Tidens Længde kunde til sin Fornøjelse finde her anført det, som h an da begærede a t vide, og som Hukommelse ved Tidens Ælde havde tab t a t tilkendegive Efterslægten“ . Og det er netop det vi er den flittige Forfatter T a k skyldig for i Dag. Det var altsaa en gammel Tanke , der i noget ændret Form blev til Virkelighed ved Udsendelsen a f den første Tome i Somme­ ren 178 3 . Værket fik - efter hvad h an selv fortæller - kgl. U n d e r ­ støttelse og blev mod taget med Anerkendelse. Den ansete historiske Forsker Bertel Sandvig, der døde i en ung Alder men alligevel fik Lejlighed til a t sætte en rig Produk tion i Verden, skrev 1785 en An ­ meldelse i Datidens førende litterære Organ , de saakaldte „Lærde T i d end e r “ . H a n ud ta le r a t Bogen foruden det allerede kendte S tof indeholder „en stor Mængde nye Efterretninger som ellers ingen Steds haves“ og ønsker „ a f H je rte t den værdige Forfatter T id og Understøttelse nok til snart a t kunne udgive os anden Del a f dette vigtige Væ rk“ . Men „da Værket er a f Vigtighed og et fortræffeligt Bidrag til vor H istorie“ , beklager h an meget de mange Smaafejl og Unøjagtigheder, navnlig om den ældre Tids Forhold, der er indløbet og som vidner om Hastværk. Deri ram te netop Sandvig Forfatteren

Indledning.

i hans Akilleshæl. H a n arbejdede hu rtig t og havde ikke altid T id og Taa lmod ighed nok til a t bringe alle Enkeltheder p aa det rene. Forinden havde Nic. Jonge i Sommeren 1784 and rage t Magistra­ ten om Hjælp til Trykn ing a f anden Tome. Første Tome va r udgaae t fra Byens fineste Bogtrykkeri, Elof bogtrykker Nicolaus Møllers Officin, og da der ingen Forlægger findes angivet p a a Titelbladet, ma a man antage, a t det er udkommet p a a Forfatterens eget Forlag, og den store og smukke Bog ha r næppe svaret Regning. Magistraten mener dog a t maa tte svare, a t skønt den gerne ser anden Tome komme for Lyset, saa er den dog ikke i S tand til at paa tage sig Trykningen eller yde Forfatteren det Forskud p a a 500 Rd r., som han h a r bed t om. Jonge der var en fattig Mand kunde ikke klare det selv, og M anu ­ skriptet blev saa liggende indtil vore Dages Bystyre oprettede, hvad Byens Forfædre i en længst forsvunden T id havde forsømt, ved at yde et rundeligt Bidrag til Udgivelsen. Efter det allerede anførte vil man forstaa, a t Jonges Værk nærmest er a t betragte som et Hafnia hodierna fra 1 780 erne, og det er da ogsaa Forholdene i hans egen T id der interesserer os, ikke hans historiske Udredninger. I de udførlige Kirkebeskrivelser er der mangen en En ­ kelthed der h a r Kildeværdi endnu i Dag, og i hans Skildringer f. Eks. a f Holmen og Nyboder, a f Rund e ta a rn og Universitetsbiblioteket, a f Vajsenhuset og Byens milde Stiftelser - for blot a t nævne enkelte Lo­ kaliteter - h a r man et um idde lba rt Ind tryk af, a t h an beretter om Forhold og Ting han h a r set og undersøgt med egne Øjne. Og det er næppe mange Steder man finder samtidige Oplysninger om saa- danne oversete Institutioner som f. Eks. det kgl. Møbel-Magasin paa Kongens Nytorv, hvor man ikke blot faar gode og smukke Møbler, Temaskiner, Lysearme og andet Udstyr, men ogsaa kan købe sig en Kammerherrenøgle - om man da h a r Brug for den. Mindre Betydning ha r de talrige i hans Tekst indførte Gengivel- B*

Indledning.

ser a f Epitafier og Indskrifter. De betragtedes i ældre T id som et vigtigere biografisk Materiale og a f større Betydning end vi, med vore Dages velordnede Arkiver, er tilbøjelige til a t tillægge dem. Forfatte­ ren ha r anset det for sin Pligt a t med tage disse Indskrifter i størst muligt Omfang, skønt mange a f dem allerede va r trykt i Resens In- scriptiones Hafnienses og Pon topp idans M a rmo ra Danica. Dog finder man ogsaa nu og da Indskrifter hos J onge som ma n forgæves søger ande t Steds. A f mindst Betydning er hans Præstelister, hvis D a ta for langt den største Del er kend t i Forvejen. Jonge arbejdede p a a anden Tome til kort før sin Død. Vi ved, a t han endnu i 1786 brevvekslede med Wiedewelt om Afsnittet angaa- ende Kunstakademiet og sendte h am Manuskrip tet til Gennemsyn, og vi kan konstatere, a t Teksten p aa sine Steder er ført å jo u r helt op til Begyndelsen a f 1789 . H a n h a r stadig syslet med dette M a n u ­ skript og indsat talrige Tilføjelser i den oprindelige Tekst, men Slut­ ningen om Forstæderne ser stadig noget fragmentarisk ud. Da der ikke forelaa nogen Mulighed for a t faa Manuskrip tet udgivet, ha r det øjensynlig heller ikke faaet den sidste Afpudsning - en Del ufuld­ komne eller forkrøblede Tekststeder synes a t vise det. Skrivefejl er der heller ikke saa faa af, og det er i det hele mærket a f Forfatterens ovenfor skildrede Fortrin og Mangler. De t er derfor klart, at man ved Udgivelsen h a r ma a tte t lempe p aa Teksten hist og her, men der er overalt gaaet frem med Omsigt og Varsomhed . Der er rettet paa Steder hvor der utvivlsomt foreligger Skrive- eller Hastværksfejl, som Forfatteren rimeligvis selv havde faaet Øje p a a om h an havde u n ­ derkastet Manuskriptet et sidste omhyggeligt Gennemsyn, og hvor han hist og her ha r ladet Plads staa aaben til senere Udfyldning eller hvor Teksten er fordærvet, er den lempelig forsøgt redde t ved Tilføjelser i skarp Parentes. Derimod h a r det ikke været Opgaven at rette p a a Steder, hvor vi ved bedre Besked, medens Datidens K u n d ­ skab ikke var naae t saa vidt, hvilket gælder baade Kronologi og fak

1 3 *

Indledning.

tisk Viden. Bindet skal fremtræde som anden Tome svarende til den første der udkom i 178 3 . Manuskriptets Ortografi, der ikke altid stemmer overens med den trykte første Tome, er bibeholdt i Udgaven. Efter Teksten findes en Liste over Rettelser, hvor dog rene Skrivefejl eller and re Selvfølgelig­ heder ikke er medtaget. Udgiverne ha r tillige beny ttet denne Liste til Forklaring a f ganske enkelte, ellers uforstaaelige Ud tryk , og til at redegøre for Meningen et Pa r Steder, hvor man h a r men t det ufor­ svarligt at rette i Jonges Tekst som den foreligger fra hans Haand . Men der er ikke tilsigtet nogen Kommentering, den der gør Brug a f Bogen, maa gøre sig klart, at h an benytter en Kilde fra det attende Aarhundrede, da Kundskaben om Tingene var ganske anderledes end nu. H an maa være kritisk indstillet og have Forfatterens oven for skildrede litterære Habitus i Erindring. Jonges Manuskrip t opbevares i det kongl. Bibliotek (Ny kgl. Sam­ ling Nr. 669 , 4 to). Det bestaar a f to tykke Hefter som i Tidens Løb var bleven skilt fra hinanden , men siden atter er samlet. Det første (Kapitlerne 7 - 9 ) havde Werlauff, efter Thaa rup s Udsagn, „paa en Auktion heldigen erhvervet og derved skaanet for den Forsvindelse, der uden Tvivl er bleven det øvrige Manuskripts L o d “ . Det h a r a n ­ tagelig været en Gang i Tyverne, og Th a a rup , der omkr. 1825 havde skrevet en Del Smaastykker om københavnske Kirker i „Dagen“ , be ­ nyttede det 1829 til en lang Række Artikler i sine Blade. Nogle Aar efter h a r han aabenba r t opsporet det ande t Hefte (Kapitlerne 10 - 1 2 ) - det tilhørte da Lægen, Professor J . C. W. Wendt, som skænkede det til det kongl. Bibliotek, men T h a a r u p skulde først have Lov til at benytte det. Det gav saa Stof til en ny Artikelserie i „Dagen“ 1834 - 3 5 . Imidlertid døde Wend t i 1838 , Th a a r u p i 1845 , og denne sidste Del a f Jonges Manuskript blev da liggende b land t Thaa rup s Pap irer og nedarvedes i Familien, indtil Boghandler E .L . T h a a r u p endelig i 1881 afleverede det til Biblioteket.

Indledning.

1 4 *

Udgivelsen er a f Selskabet lagt i Hænde rne p a a Dr. Bjørn Kornerup og Undertegnede. Vi h a r haft Bistand til Afskrivning og til Læsning a f en Ko rrek tu r efter Manuskriptet, men h a r selv overvaaget Udgivel­ sen og eftergaaet de tvivlsomme Steder, saaledes a t Dr. Ko rne rup overvejende h a r taget sig a f de mange latinske Passager og U n d e r ­ tegnede overvejende a f det by- og kulturhistoriske Stof.

E il e r N y s t r ø m .

Anmærkninger. I Albert Jantzens Biografi af Jonge i Biogr. Lex. (første Udg.) angives hans Fødselsaar, lige som alle andre Steder, til 1727 , hvilket stemmer med at han i Allerslev Kirkebog ved sin Død 1789 opgives at være i sit 62 . Aar, medens han selv i sit Vita (fra 1754 ) i Overensstemmelse med Universitetsmatrik­ len (III, 53 ) sætter sit Fødselsaar til 1725 . I nærværende Skrift (Side 104 ) nævner han sin „Morbroder“ Renteskriver Christen Ruus, tidligere Skibsmaaler; rimelig­ vis er det en Svoger til Moderen, hvis Slægtsnavn hos Worm angives som Einhaus. - Om Jonge kan iøvrigt henvises til: Sjæll. aabne Breve 1754 , Nr. 67 , 1762 , Nr. 477 (Rigsarkivet); Kirkehist. Saml. 5 . R. III, 394 ; Nye kritisk Tilskuer 1777 , S. 58 f., 164 ff.; Nye kritisk Journal 1779 , Sp. 365 ff.; Luxdorphs Dagbøger II, 100 , 180 , 285 ; Pers. Tidsskr. 5 . R. V I, 44 ; Lærde Tidender 1785 , S. 417 fF.; Nyeste Skilderie a f Kjbhvn. 1829 , Nr. 70 ( 1 . Septbr.) - Fuldstændig Fortegnelse over hans Skrifter findes i Ehrencron-Miillers Forfatterlexikon; til de her anførte Numre af Dagen, Skilderiet og Morgenposten, hvor Uddrag af Manuskriptet er trykt, kan føjes: Dagen 1834 , Nr. 126 , 27 , 40 , 44 , 45 , 62 , 63 , 69 , 88 , 202 , 53 , 75 , og 1835 , Nr. 182 . — Om Jonges her udgivne Manuskript udtaler Chr. Olufsen i sine „Collectanea“ (K. 1829 ), S. 104 : Overalt er denne ufuldendte anden Del meget rigere paa antikvariske Mærkeligheder i København end den udgivne første Del af dette Værk.

Den kongelige Hoved- og Residentz-S tad K iøbenhavns Beskrivelse

DEN KONGELIGE HOVED- OG RESIDENTZ-STAD KIØBENHAVNS BESKRIVELSE forestillende

S tad e n s T ils ta n d , B eska ffenhed og M æ rk v æ rd ig h e d e r i en s am ­ m e n hæ n g e n d e O r d e n i d e æ ld ste , m e llem s te og n y e s te T i d e r ved N . J o n g e Hafniensis

Nescio, qua natale solum dulcedine cunctos

Ducit & immemores non sinit esse sui.

O v id . Líbr. I d e Ponto Epist. III. v . 35.

D e n a n d e n T o m e K iøbenhavn 1945 • Gyldendalske Boghandel • Nordisk Forlag Trykt hos Bianco Luno

I NDHOLD AF KIØBENHAVNS BESKRIVELSES ANDEN TOME

Første Bog om det gam le eller ældre K iøbenhavn : Pag. Syvende K ap itel om R o s e n b o rg -Q v a rte e r ......................................... i Stadens Gader i Rosenborg-Qvarteer............................................................... 2 Publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelser etc......................................................... 8 §. 1. Trinitatis eller Trefoldigheds Kirke................................................................... 8 Dens Monumenter............................................................................................. 18 Dens runde Astronomiske T aarn .................................................................. 27 Det Nye Observatorium Astronomicum..................................................... 38 Universitætets Bibliothèque paa Kirkens O v erd ee l............................... 45 Sogne-Præsterne ved Kirken siden dens første Bygning...................... 56 §. 2. Trinitatis Kirkes Fattige Skole............................................................................ 58 §. 3. Den Reformeerte Kirke. . ................................................................................... 60 Pastores I. ved den Tydske Reformeerte M een ighed ........................... 64 II. ved den Franske Reformeerte Meenighed ........................ 64 §. 4. Poul Fechtels Hospital eller Hamborger Siæle-Boder................................ 65 §. 5. Den Kongel. Danske Porcelaine-Fabrique...................................................... 66 A n h a n g til det VII Kap. indeholdende originale Documenter om Tvistig­ heden i 253/4 Aar om Kirkens Sogneskiel....................................................... 71 O ttende K ap itel om K iø bm a g e r-Q v a rte e r .............................................. 89 Stadens Gader i Kiøbmager-Qvarteer............................................................ 90 Publiqve Bygninger og Stiftelser......................................................................... 97 §. 1. Kiøbenhavns Hof- og Stats-Rætt........................................................................ 97 §. 2. Stadens militaire Hoved-Vagt.............................................................................. 101 §. 3. Stadens publiqve Slagter-Boder.......................................................................... 102 §.4. Den Pullichiske Baandfabriqve............................................................................. 102 C*

Indhold.

V I

Pag. §. 5. Det Norske agende Post-Expeditions-Contoir................................................. 106 N ie n d e K a p ite l om Ø s t e r -Q v a r t e e r ................................................................ 107 Stadens Gader i Øster-Qvarteer.......................................................................... 108 Publiqve Bygninger, Kirker, Stiftelser................................................................. 119 §. 1. St. Nicolai K irke......................................................................................................... 120 Monumenter........................................................................................................... 138 Sogne-Præster efter Reformationen............................................................... 161 §. 2. Det konstige Trykværk ved St. Nicolai K irke................................................. 166 §. 3. St. Nicolai Kirkes Fattiges S k o le ......................................................................... 167 § .4 . Holmens eller Bremerholms Kirke....................................................................... 168 Monumenter........................................................................................................... 181 Sogne-Præster siden Kirkens Opbyggelse eller Stiftelse.................. .. 205 Capelianerne ved K irk en ................................................................................. 209 §. 5. Chor-Skolen................................................................................................................. 214 §. 6. Holmens Kirkes Fattige S k o le .............................................................................. 216 §. 7. Admiralitæts- og Søe-Commissariats B y g n in g ................................................. 217 § .8 . Bremerholm eller Gammel-Holm......................................................................... 220 §. 9. Stadens Comædie-Huus eller Theatrum og Skuep lads............................... 231 A n d e n B o g om d e t n y e e ller y n g r e K i ø b e n h a v n ................................ 237 T ie n d e K a p it e l om S t. A n næ Ø s t e r -Q v a r t e e r ........................................ 241 Stadens Gader i St. Annæ Øster-Qvarteer........................................................ 242 Publiqve Torve, Kongelige Slot, Kirker, Stiftelser, publiqve Bygninger etc. 244 §. 1. Kongens Nye T orv .................................................................................................... 244 §. 2. Kong Christian den Femtes Statua Equestris eller Statue til H est 245 §. 3. Det Kongelige Slot Charlottenborg..................................................................... 247 Beskrivelse over Det Kongelige Maler-, Billedhugger- og Bygnings- Academie paa Charlottenborg....................................................................... 250 Anmærkning om dette Academies første Andlæg.................................... 274 Professorerne, som have doceret ved dette Academ ie........................... 276 Efterretning om nogle af Professorernes Arbeider: Professor Wiedewelts...................................................................................... 282 Professor Weidenhaupts................................................................................ 286 Botanisk Hauge .................................................................................................. 290 §. 4. Det Kongelige forhen værende Giethuus.......................................................... 290 Artillerie-Skolen sammestæds........................................................................... 292

Indhold.

V I I

Pag. §. 5. De Bygninger, som ziire Kongens Nye T o r v ..................................... 299 §. 6. N y eh avn ............................................................................................................ 301 §. 7. Den Herre Zebaoths Kirke eller Garnisons-Kirken.......................... 303 Sogne-Præsterne siden Kirkens Opbyggelse: I. ved den Danske M een ighed ....................................................... 309 II. ved den Tydske M een ighed ................................................................. 310 §. 8. Den i Bygning staaende Friderichs-Kirke........................................... 312 §. 9. Det Kongelige Søe-Cadet-Académie..................................................... 315 §. 10. Det Kongelige Opfostrings-Huus........................................................... 316 §. 11. Det fordum værende grævelige Danneschiold-LaurvigskePallais 322 §. 12. St. Annæ Plads................................................................................................. 323 §. 13. Den Kongelige Malt-Mølle......................................................................... 323 §. 14. Det forenede Handels- og Canal-Compagnies Bygninger, detgamle eller forrige Qvæsthuus................................................................................. 323 §. 15. Det fordum værende Kongelige Slot Amalienborg........................... 327 §. 16. Frideriks-Qvarteer eller Frideriksstad..................................................... 329 §. 17. Frideriks-Plads eller Frideriksstads Torv ...................................................... 330 §. 18. Kong Friderich den Femtes Statua Equestris eller Statue tilHest .. . 330 §.19. De fire Palladser, som omgive Frideriksplads............................................... 333 §. 20. Det grævelige Moltkeske P a llad s........................................................... 333 §. 21. Det Kongelige Land-Cadet-Academie.................................................. 334 §. 22. Friderichs H osp ital........................................................................................ 335 §. 23. Det frie Accouchement-Huus eller frie Jordemoder-Huus.............. 338 §. 24a. Enkedronning Julianæ Mariæ NyeFødsels-Stiftelse.................................. 340 §. 24b. Det KongeligeChirurgiske A cad em ie.......................................................... 341 §.240. Stadens Almindelige Hospital.......................................................................... 343 §. 25. Det Kongelige Told-Kammer................................................................. 345 §. 26. Det Kongelige Brænde-Oplag................................................................. 352 §. 27. Havnen eller den store Skibshavn, hvoraf Staden har sit Navn, og om Havne-Commissionen..................................................................................... 354 §. 28. Det Kongelige Octroyerede VestindiskeHandels-SælskabsBygninger.. 355 §. 29. Det Kongelige Octroyerede ØstersøeskeogGuineiskeHandels- [Sæl- skabs] Bygninger............................................................................................... 355 §. 30. N yeholm ............................................................................................................ 356 De Kongel. Orlogs-Skibes Huk eller Havn, hvor de ligge fortøyede 357 Nyeholms Hoved-Vagt............................................................................... 358

Indhold.

V I I I

Pag. Murede Skibs-Krahn......................................................................................... 358 §.31. Ghristiansholm........................................................................................................... 360 §.32. Citadellet Friderichshavn....................................................................................... 363 Kastel-Kirken eller Friderichshavns Slots-Kirke...................................... 364 Sogne-Præsterne ved samme Kirke siden densA n d læ g ......................... 364 §. 33. Øster-Port ................................................................................................................ 368 §. 34. Defensions-Værkerne paa Kiøbenhavns R h e e d ........................................... 370 E lle v te K a p ite l om S t. A n næ V e ste r -Q v a r te e r .........................................371 Stadens Gader i dette Qvarteer......................................................................... 372 Kongelig Slot, publiqve Bygninger, Stiftelser etc......................................... 374 §. 1. Rosenborg-Slot ....................................................................................................... 374 §. 2. De Kongelige Caserner....................................................................................... 390 §. 3. Stokkerhuset.............................................................................................................. 391 §. 4. Guldhuset.................................................................................................................. 392 §. 5. Abele Cathrines Boder eller Hospital............................................................. 394 §. 6. Nye-Boder ............................................................................................................... 395 §. 7. Grønland.................................................................................................................... 398 §. 8. Om forhen værende Kongelig Stiftelse Christians-Plejehuus 400 403 T o lv t e K a p ite l om C h r istia n sh a v n s-Q v a r te e r ........................................... 410 Stadens Gader i dette Qvarteer.................................................................... 411 Kirker, publiqve Bygninger, Stiftelser etc.......................................................... 414 §. 1. Vor Frelseres K ir k e .............................................................................................. 415 Sogne-Præster ved samme Kirke siden dens A nd læ g ........................... 428 §. 2. Vor Frelseres Kirkes Fattiges S k o le ............................................................... 430 §. 3. Frieskolen i Vor Frelseres K irkesogn ............................................................. 43 1 §. 4. Friderichs Tydske K ir k e ..................................................................................... 432 Sognepræster ved Kirken siden dens B ygn in g ........................................ 440 §. 5. Qvæsthuset (det n y e )............................................................................................ 442 Dets Præ ster ............................................................................................. 445 §. 6. Børnehuset eller Tugthuset................................................................................. 446 §. 7. Den Kongelige D o cq u e ....................................................................................... 449 §. 8. Beskrivelse over den nye Pompe-Machine i Docquen.............................. 452 §. 9. Det Asiatiske Compagnies Handels-Huus .................................................... 453 T r e d ie B og om C h r is t ia n s h a v n .............................

Indhold.

I X

Pag. §. io. Veterinair-Skolen eller Dyrs-Læge-Skole......................................................... 454 §. 11. Det Borgerlige Exerceer-Huus........................................................................... 455 §.12. Christianshavns T o r v ........................................................................................... 457 §.13. Børnehuus-Canalen............................................................................................... 457 §. 14. Steen-Broen eller Børnehuus-Broen................................................................ 457 §.15. Den nye Broe, forhenSnorre-Broe................................................................... 458 §. 16. Land-Etatens Laboratorium ............................................................................... 458 §. 17. Søe-Etatens Laboratorium................................................................................... 459 §. 18. Biørnsholm ............................................................................................................... 460 §.19. Amager-Port eller Ghristianshavns-Port........................................................ 464 A n h a n g om K iø b e n h a v n s Forstæ der, som lig g e u d e n for S tad en s fire P o r te : I. V e s te r -B r o e .................................................................................................................... 467 §. 1. Høe-Torvet............................................................................................................... 468 §. 2. Tømmerpladsene.................................................................................................... 469 §. 3. Reberbahner............................................................................................................. 469 §. 4. Et Kattuntrykkerie andlagt i forrige Pesthuusbygning............................ 469 §. 5. En Segldugs-Fabrik................................................................................................ 469 §. 6. Falkenergaarden...................................................................................................... 470 §. 7. Kappunstopperiet.................................................................................................. 470 §. 8. Det Kongel. Kiøbenhavnske Skyde-Sælskabs Skyde-Bahne...................... 470 §. 9. En G rynmølle......................................................................................................... 471 §. 10. Kiøbenhavns Fæstnings-Glacier.......................................................................... 471 §. 11. Stadens Civil-Etats Rætterstæd.......................................................................... 471 I I . N ø r r e - B r o e .............................................................................................................. 471 §. 1. Høe-Torvet............................................................................................................... 472 §. 2. Blegdammene........................................................................................................... 472 §. 3. Magistratens publiqve Skole.............................................................................. 472 §. 4. Det Kongl. Danske Dug-Manufactur............................................................... 473 §. 5. Inoculations-Anstalten........................................................................................... 473 §. 6. Assistenz-Kirkegaardene....................................................................................... 473 §. 7. St. Hans’s Hospital og Rossets S tiftelse ........................................................ 474 §. 8. En Barkmølle.......................................................................................................... 474 §. 9. Den Foltmarske Kattun-Fabrik....................................................................... 474

Indhold.

X

Pag. I I I . Ø s te r -B r o e ................................................................................................................... 474 §.i. Høe-Torvet..................................................................................................................... 475 §. 2. Skibs-Kirkegaard.................................................................................. 476 §.3. Soldater-Kirkegaard................................................................................................... 476 §.4. Det Almindelige Hospitals Kirkegaard................................................................ 476 §.5. Den jødiske Nations K irkegaard........................................................................... 476 §.6. Kattuntrylckerier.......................................................................................................... 476 §.7. Voxblegerier og Voxlysstøberier................................................................................476 §. 8. En Segldugsfabrik.....................................................................................................476 §. 9. En Manskesters Fabrik......................................................................................... 477 §. 10. Det Eskild [sen] ske Baade-Byggerie.................................................................. 477 §. 11. Kalkbrænderier...................................................................................................... 477 §. 12. Stadens militaire Garnisons Rætterstæd........................................................ 477 IV . A m a g e r -P o r t e lle r C h r is t ia n s h a v n s - P o r t .............................................. 477 §. 1. To Oliemøller til Sæbesyderierne.................................................................... 478 §. 2. Engelsk Steentøy-Fabrik ved Gastrup............................................................ 478 §. 3. Kalkbrænderie........................................................................................................ 478 §. 4. Krudt-Taarne........................................................................................................... 478 §. 5. Liimfabriqven.......................................................................................................... 478 §. 6. Gruben-Mølle ......................................................................................................... 478 §. 7. Den Plads, hvor Stadens Ureenlighed udføres p a a .................................. 478

F Ø R S T E B O G

S Y V E N D E K A P I T E L OM R O S E N B O R G - Q V A R T E E R

I. R o s e n b o r g - Q v a r t e e r i Henseende til dets forrige Inddeeling og Strækning begyndte med T rin itatis K irke; derfra den østre Side a f Store K iøbmager Gade, den nordre Side a f K laræboderne og Myn­ tergaden, den vestre Side a f Gothersgaden til Volden, omkring Vol­ den til Tornebusk-Gaden, den østre Side a f Tornebuskgaden; det søndre Stykke a f Rosenborg-Gaden til St. G iertrudstræde, den østre Side a f samme Stræde, Nørre-Torv og Lille K iøbmager-Gade til T rin itatis eller R unde Kirke. I I . R o s e n b o r g - Q v a r t e e r i Henseende til den Nye Inddeeling efter P lakaten a f 3 .Ju n ij 1 7 7 1 , indbefatter nu om stunder følgende G ader: 1 .) Klaræboderne, 2 .) Myntergaden, 3 .) Springgaden, 4 .) L an ­ demærket, 5 .) Slippen, 6 .) A abenraae, 7 .) begge Brøndstræder, 8 .) Gothersgade fra Volden til Myntergaden, 9 .) Vognmager-Gaden.

Første Bog. Syvende Kapitel.

2

I I I . R o s e n b o r g s B o r g e r - K o m p a g n i e t s F ahne forestiller en Stork, der staaer og oppiller F røer a f Græsset i Engen. D ette S indbillede er omgivet med et Løv-Værk tilligemed denne Overskrift: T ræ tte Ø d e ­ lægger. Derover staaer Kong K ristian den Siettes N avn i ChifFre med K rone, omgiven med det b laae R idd e rb aand , hvori hænger Ele- phan ten . Neden unde r bemæ ldte Sindbillede sees adskillig Krigs- A rm a tu r a f Fahner, Harnisk, [etc.] A llernederst staae r disse O rd : 1 7 . Rosenborg-Compagnie. 40 , hvilke T a l tilkiændegiver A arstallet, da denne Fahne a f nye er forfærdiget. U d i de tre H iø rne r a f F ahn en sees en brændende Bombe. Og i d e t fierde H iø rne eller øverst ved Fahnestangen sees Stadens V aaben . Den efter Kongelig Befaling an ­ ordnede Qyarteer-Comm issarius [og] Qvarteer-Betien t, som er befa­ let a t boe i Rosenborg-Qvarteer, for a t skulle p aaag te und e r Stadens Politie-Mester alt, hvad den [al] m indelige O rd en vedkommer, skal til et udvortes Distinctions-Tegn bære p a a sin gallunerede H a t en Co- carde eller Baand-Sløyfe a f guu l og hv id Coleur. IV . Om Stadens Gader, som henhø re und e r Rosenbo rg -Qvarteer, er følgende mærkværdigt, i Henseende til de ældre T id e r saa og Egnens S ituation , a t anføre: A. C l a r æ B o d e r . Denne Gade h a r faaet sit N avn a f S t . C l a r æ K l o s t e r , som v a r et katholsk Nonne-K loster, stiftet a f K ong Hansis D ronn ing Christina A ar 1505 , da hun frisk og vel v a r kommen til­ bage til K iøbenhavn fra Sverrig, hvor h u n i tre A a r havde opho ld t sig i Stokholm og været ude a f R iget, men v a r nu kommen p a a frie Fod igien. (Herom kand efterlæsis L. H o l b e r g s Danm arks Riges H i­ storie Tom . I pag. 830 ). Dette St. Claræ Kloster-Bygning med K irke og K irkegaa rd tilligemed H auge eyede al den G rund , som ligger imellem Claræboderne og Silkegaden, saa og Gammel og Nye Myn t lige til Brøndstrædet. St. Claræ K loster stod ikkun faae A a r ved M ag t; th i i Reformationens T id gik de t med alle de øvrige katholske K irker overstyr, hvorefter samme K loster blev anvend t til and e t Brug. Th i

Om Rosenborg-Qvarteer.

3

den eene halve Deel a f St. Claræ K loster blev anvend t til et Giethuus eller et Canon- og Klokkestøberie, førend samme Ind re tn ing blev an lag t i St. Petri K irke; men den anden halve Deel a f K losterbygnin­ gen blev ind ræ tte t til en Kongelig Mynt, hvo ra f M yntergaden, Gammel og Nye M yn t have faaet sit Navn. (See E. P o n t o p p id a n s O rig. Haf- niens. pag. 1 6 3 , 19 0 og 28 9 . Ligeledes I. L. W o l f s Encom ion Regni Daniæ, Khvn. 1 6 5 4 pag. 3 7 4 ) . P aa den Plads, hvor ommældte St. Claræ K loster havde staaet, beræ tter baade bemælte I. L. W o l f i sit Encom. pag. 3 7 4 , saa og J o a c h . W i e l a n d i sin chronologiske Beskri­ velse, a t Kong K ristian den Fierde havde begyndt en nye Kir[kes] Fundam en t og G rundvold a t lægge, hvilken K irke skulle være kalden efter hånds D ronn ing A nna C atharina. Men formedelst den kort [efter] indfaldende K rig imellem D anm ark og Sverrig, fik samme [paabe jgynd te K irkebygning ingen Fremgang, men ved høybemældte Dronni[ngs] Dødsfald i A aret 16 12 gandske ophørede, hvo rpaa Pladsen til borgerlige Bygninger a f Henrik Møller, kongel. M a j:ts To lder i K iøbenhavn, blev anvend t og bebygget. Den ene Side a f Klaræ- boderne h a r tilforn hø rt til Rosenborg-Qvarteer, og den anden Side til K iøbmager-Qvarteer. B. M y n t e r - G a d e n , n em lig : (a.) G a m m e l-M y n t er den Gade, som løber i lige Linie med Vognmager-Gade ned til K risten Bernikovstræde. H er h a r i fordum T id været en A s s i s t e n z - K i r k e g a a r d til Liig a t begrave paa, hvilken store Plads (beliggende bag ved Husene a f Gadens nordre Side) var Levninger a f St. Claræ Klosters K irkegaard . M en da Assistenz-Kirke- gaardene - i fordum T id ind til Aar 17 6 0 var i K iøbenhavn tre Assi- stenz-K irkegaarde, neml. 1.) L in d e n ud i Fiolstræde, 2 .) W ism a r paa Gammel Mynt, og 3 .) L a n d g r æ v e n i Adelgaden - til Stadens K irker bleve indræ ttede A ar 17 6 0 uden for Nørre Po rt (læs herom i dette Skrifts første Tome pag. 6 7 og 3 3 1 ) , blev denne ommældte K irke- gaards Plads udskiftet til de paagrændsende Huus-Ejere, saa a t de kunde

Første Bog. Syvende Kapitel.

4

faae større G aardp ladse og G runde til deres Huuse. I denne Gade h a r Skræder-Lauget deres selvejende Laugs-Huus. (b.) N y e M y n t , som alm indelig i daglig T a le kaldes M y n t e r ­ g a d e n . Denne Gade løber med den ene Ende ud til Gothersgaden og med den anden Ende til Springgaden. P aa den søndre Side a f G aden ligger de saa kaldede H a m b o r g e r - S i æ l e b o d e r , eller P o u l F e c h t e l s H o s p i t a l , hvorom findes nærmere Efterretn ing anført siden ved §. 4 . Men p aa den no rd re Side a f denne G ade laae tilforn B r ø n d s t r æ d e s S i æ l e b o d e r eller H o s p i t a l , hvilket tilhø rte de F a t­ tiges Væsen eller Convent-Huset i K iøbenhavn . E fte ra t de to andre smaa Hospitaler, hvilke kaldtest L i l l e W a r t o u og V e s t e r - H o s p i t a l , vare A ar 1747 bievne forenede med Brøndstrædets Hospital, saa fik nu om tren t 180 fattige og svage Personer Plads de rud i tilsammen. Alle disse Lemmer nød, foruden frie Huus, ogsaa en ugentlig Almisse a f Convent-Huset. Dette Hospitals Hovedbygning, tilligemed In d ­ gangs-Porten dertil, v a r i M yn tergaden , bestaaende a f G rundm uu r, 9 Fag b reed t og to E tager høyt, med å p a rte K iælder und e r Bygnin­ gen, men Hospitalets G rund gik igiennem [til] Brøndstræde, hvo rud ­ over dette Hospital førte N avn a f B r ø n d s t r æ d e t s H o s p i t a l . Fo ruden nogle numm ererede Værelser, forsynede med Kakkelovne, til 130 Qvindfolk og 40 Mandfolk, havde dette Hosp ital ogsaa to Sygestuer. Lemmerne nød ugentlig fra 16 til 28 Skilling. Ved Siden a f Hoved­ bygningens Indgangs-Po rt var ogsaa en særskildt V aan ing til Hospi­ talets Præst, som tillige altid var Præst til Abel K a th rinæ Hospital i Tvergaden . For Lemmerne var ind ræ ttet en liden K irke-Sahl til Guds- Tienestes Holdelse. Men da det Store Almindelige Hosp ital blev Aar 1768 opbygt i Frideriksstad, bleve alle Lemmerne i Brøndstrædets Hospital forflyttede og indlagte deri. H vo rpaa Brøndstrædets Hospi­ tals tilhørende Bygninger tilligemed Præsteboligen blev ved offentlig Auction bortsolgte. Nu haver M uu rm ester-L auget her sit selvejende Laugshuus. U d i M yn tergaden ligger ogsaa Stadens T o o g T r e d i v e

Om Rosenborg-Qvarteer.

5

M æ n d s S k o l e for fattige Borger-Børn. Denne pub liqve Skole er stiftet den 29 . J a n u a ry Aar 1773 p aa Kong K ristian den Syvendes Fødsels-Fæst og blev samme Aar den 10 . May høytideligen aabne t udi Directeurern[es] Nærværelse og indviet ved Bøn og Sang, da H r. Jø rg en Ø strup , K apellan ved St. Nikolai K irke, ho ld t en In augu ra - tions-Tale over det bibelske Sprog Jerem iæ I I I K ap . 4 Vers: Skulle Du ikke fra nu a f kalde mig: M in Fader! Du er m in Ungdoms Ledere. U d i denne Skole nyde 32 Børn frie Underviisning i alle fornødne Kundskaber og nogle a f dem nyde hver Aar Klæder og anden Hielp. C. G o t h e r s - G a d e . Denne Gade er en anseelig stor, breed og meget lang Gade, and lag t i en snor-ræt lige Linie, og gaaer tvert igiennem S taden fra Nørre Vold og adskiller den ældre Deel a f S ta­ den fra den nyere Deel; hvorudover den gunstige Læser finder meere Efterretning om Gothersgaden i den anden Bogs X I K ap itel ved L itr. A., som hand le r om den nyere Deel a f Staden. Men eftersom Gothersgaden er deelt til tre forskiællige Q varterer, saa h a r man alleneste i denne P a rag raph a t anføre saa meget a f den vestre Side a f Gothersgaden, som hører til Rosenborg-Qvarteer, nemlig fra Volden til Myntergaden. Paa denne vestre Side a f Gothersgaden ligger den R e f o r m e e r t e K i r k e , som blev bygt A ar 1688 . Om den R e f o r m e e r t e K i r k e forekommer siden vidtløftigere Efterretning ved § . 3 . D. S lip p e n . Denne Gade løber ud til Gothersgaden og h a r faaet sit Navn deraf, a t Stadens gamle Befæstning slap her og havde Ende i denne Egn, førend Fæstnings-Voldene bleve udvidede p aa denne K an t a f Staden. E. B r ø n d s t r æ d e ; hvilket Navn tvende G ader (nemlig: S t o r e B r ø n d s t r æ d e og L i l l e B r ø n d s t r æ d e ) fører a f nogle Vand-Brønde, som i fordum T id vare gravne her i den nedrige G rund a f S taden og havde deres V and fra Pusterviigsstrand, førend samme færske Søe blev opfyldt. Om B r ø n d s t r æ d e s H o s p i t a l , som havde Udgang til denne Gade, er nyelig forhen mældt sub Lit. B. (b) pag. 4 .