Forskønnelsen_1922
L I D T OM S K O R S T E N E M e d T e g n in g e r a f A A G E JO R G E N SE N .
S k o r s t e n e n er et a f de interessanteste Led i Bygningens Arkitektur, idet den er lige saa inferiør i sin Funktion, som den er himmel stræbende i sin Anbringelse. Og lige saa for
ud gennem et Hul i Taget. Andetsteds fin der vi dem dog i Form af cylindriske Ror, der hæver sig som Søjler højt op over Tagrygnin gen, kronet af en Røghætte, som en ofte meget
skellig er den Behandling, der er blevet den til Del, idet man har ofret den me gen Opmærksomhed, hvad enten det gjaldt at skjule den omhyggeligt eller at fremhæve den med en Overdaadighed i Form og Omfang, der ikke bindes af noget Hensyn til Byg ningens øvrige Partier. Skorstenene er lige ofte en Række ganske ensar tede Udmundinger med re gelmæssige Mellemrum — og en mereellermindre ma lerisk Ansamling, der hver ken i Antal eller Anbrin gelse bindes synderligt af bestemtesymmetriskeeller Smagsregler. Og Skorste nen kan være det simplest tænkeligeogmest aandsfor- ladte Ror af Zink eller Ler, og den kan være en af de mest karakteristiske Tag- dekorationer, rangerende ligemedGavleogLucarner. Ja, Skorstenens Spor kan endog udstrække sig til Bygningens Façade som paa talrige middelalderlige Huse, hvor Kaminen dan ner et Fremspring i Yder muren, der forneden ender i en Konsol, baaret af smaa Arkader — eller paa man gen en moderne Bygnings Gavl.hvorSkorstenensFor- løb er markeret iM idtlinien som en Pilaster. Skorstenen er af forholds vis moderne Oprindelse. Vi
graciøs øvre Afslutning af Bygningen. Katedralen i Puy-en-Vélny demonstre rer en s a a d an Type, muret af skiftevis røde og sorte Sten med en latcrncformet Hætte med konisk ovre Af slutning. I Klostret ved Saint-L 6 , der stammer fra Begyndel sen af det 13. Aarhundrede, udgik fra en kolossal Ka min en Skorsten, der var rent ud monumental. I Form afet ottekantet Taarn, 90 cm i Gennemsnit, hæ vede den sig i to søjlc- baarne Etager, hvoraf den øverstc var gennembrudt og den nederste udfyldt med Murværk, mens den øverste Afslutning var i spids Pyramideform. Det er i det hele typisk for det 13. Aarhundredcs Skorstene, at Røgen for trinsvis befordredes ud af Siderne og ikke foroven. Der findes dog ogsaa Skor stene af baade prismatisk og cylindrisk Form, der kun har Aabning foroven. Slottet i Scmur viser et saadant Eksempel blandt mange og udmærker sig desuden ved den Gesims* liste, der løber ned fra Skor* stensrørets Basis en sind rig Konstruktion, der for hindrer Regnvandet i at løbe langs Skorstenens Ydre og trække gennem Taget, og vidner om et paa
Bertrand du Guesclins Borg ved Dinon.
finder dog svage Spor af den allerede i den klassiske Oldtid, f. Eks. ved de romerske Bade anstalter. Følger vi dens Udvikling — af prak tiske Grunde for et enkelt Lands Vedkommende — viser saa sent som i det 12. Aarhundrede f. Eks. flere af de gamle normanniske Borge, at man lod sig nøje med at lade Røgen trække F O R S K Ø N N E L S E N . XII. AARO. 1922. Nr. 6.
engang konstruktivt og meget dekorativt Snille. Efterhaanden som Anvendelsen af Skorstene blev almindeligere og Behovet større, finder man dem paa Bygninger af anseligere Dimen sioner samlet i to, tre eller fire Rør. Borgen ved Picrrcfonds har saalcdcs tre samlede, alle flade og aflange med indbyrdes Skillevæg og foroven 41
Made with FlippingBook