292665687

Beretning

afgiven af

den ifølge Lov a f l ste April 1887 til Forberedelsen af en Konkurrence

om Tilvejebringelse af Tegninger og Overslag til Gjenopførelsen af

Christiansborg Slot og til Bedømmelsen a f de indkomne Arbejder

sammentraadte Komité.

Kjøbenhavn. Trykt hos J. H. Schultz. 1888.

(% 76 Kr

2$P

t-fterat den ved Loven af iste April 1887 paabudne Konkurrence om Tilveje­ bringelsen af Tegninger og Overslag til Gjenopførelsen af Christiansborg Slot har fundet Sted, har Bedømmelseskomiteen troet at burde afgive en Beretning om de ved Konkurrencen vundne Resultater, samtidig med at alle de til den endelige Konkur­ rence og en Del af de til Skitsekonkurrencen indleverede Tegninger udstilles offentlig. Loven forudsætter, at der med Benyttelse af det afbrændte Slots Hoved­ bygnings Ruiner og paa dennes Grund kan skaffes Lokaler til Bolig og Repræsentation for Kongen, for Højesteret og for Rigsdagen. Disse Fordringer have vi ment i Pro­ grammet at maatte formulere saaledes, at der optoges: 1) en Fortegnelse over de for Hans Majestæt Kongen bestemte Lokaler, hvad Antal og Størrelse angaar hoved­ sagelig baseret paa, hvad der til samme Brug fandtes i det afbrændte Slot, 2) en Fortegnelse over de for Højesteret bestemte Lokaler, tilvejebragt paa samme Maade, og 3) en Fortegnelse over Rigsdagens Lokaler, sluttende sig nær til det i Aaret 1883 afgivne Kommissionsforslag. Skjøndt der vel i Komitéen var nogen Meningsforskjel om Nødvendigheden af adskillige af de navnlig under 1. faldende Lokaler, vedtoges det dog at formulere Programmet som anført, dels fordi man paa dette Tidspunkt ikke saa sig i Stand til nøjagtig at angive, hvad der kunde skaffes tilveje indenfor de givne stedlige og økonomiske Grændser, dels fordi man antog, at underordnede og mindre nødvendige Lokaler altid vilde lade sig udskille selv af det færdige Projekt, saafremt æsthetiske eller økonomiske Hensyn skulde gjøre det ønskeligt. Man har heller ikke, efterat de indsendte Skitser til en vis Grad muliggjorde et Skjøn herover, fundet sig foranlediget til i saa Henseende at ændre Programmet, da man baade frygtede for at komme udenfor den ved Loven givne Ramme og ikke ved at slaa af paa Fordringerne vilde udsætte Konkurrenterne for større Vilkaarlighed i Bedømmelsen end uundgaaeligt. De Friheder, som en Konkurrent ansaa for for­ svarlige, maatte han tage paa egen Haand. . Om Lokalernes Fordeling og Anbringelse indeholder Loven jo den Bestem­ melse, vat den mod S l o t s p l a d s e n v e nd e n d e F l ø j med de f o r nø dn e De l e a f de 2 S i d e f l ø j e b l i v e r at a nv end e til L o k a l e r for Ri g sdagen« . Der viste sig her snart en Uoverensstemmelse i Anskuelser hos Komitéens Medlemmer. Medens nemlig de Ønsker, som allerede vare komne til Orde under Folkethingets Be­ handling af Loven, om, at Rigsdagen skulde have sin egen Bygning, tydelig skilt fra den for Kongen og Højesteret bestemte Del af Slottet, atter gjorde sig gjældende saa vel ved Programmets Affattelse som ved dets Revision, efterat Skitserne vare indkomne, hævdedes det fra anden Side, at en saadan Adskillelse var uforenelig med en tilfreds­ stillende kunstnerisk Løsning af Opgaven, fordi 2 selvstændige, isolerede Bygninger ikke kunde placeres paa et saa indskrænket Terrain som det givne, uden at de gjen- sidig kom til at trykke hinanden.

4 Under disse Omstændigheder maatte Komitéen som Helhed anse det for rigtigt ikke at binde Konkurrenterne stærkere i saa Henseende, end sket er i Loven. Denne kræver ikke Opførelsen af et Slot og en Rigsdagsbygning paa det gamle Christians­ borg Slots Plads, men den forhindrer heller ikke, at de Fløje, som vende mod Ride­ banen og Slotspladsen, markeres hver især efter deres Bestemmelse. Det stod Komi­ téen klart, at medens Lovens Ord allerede stillede Konkurrenterne en vanskelig Opgave, blev denne uløseligere i samme Forhold, som man fra den ene Side vilde forlange alle de Krav, der kunde stilles til et isoleret Residensslot, fuldt ud fyldestgjorte, fra den anden Side alle en moderne Rigsdagsbygnings Bekvemmeligheder tilvejebragte under en ejendommelig ydre Form i det samme Komplex. Den konkrete Løsning maatte det blive ikke Komitéens, men den heldige Konkurrents Sag at angive. Komitéen maatte ved Bedømmelsen moderere alle i den ene eller den anden Retning for vidt gaaende Fordringer, men havde paa den anden Side den uafviselige Pligt ikke at tilstaa noget Projekt første Præmie, som det ikke maatte anse for værdigt til at benyttes som Grundlag for videre Udarbejdelse. Ledet af disse Betragtninger have vi under 13de Maj 1887 udstedt den som Bilag I. optagne Indbydelse til Konkurrencen, og efter Udløbet af den fastsatte Frist den 15de September s. A. modtaget 32 Projekter til Bedømmelse. A f disse have vi udvalgt det ved Loven tilladte største Antal, 7, til Belønning. A f de Udelukkede havde kun det under Mærket »Senatus populusqve Daniæ» indsendte en større Minoritet for sig. Projektet mærket »Mine Fædres Land« ansaas af hele Udvalget for ugjennem- førligt indenfor den givne økonomiske Begrændsning. Forfatterne til de belønnede Projekter erholdt samtidig med, at de bleve ind­ budte til den endelige Konkurrence, en Meddelelse om de væsentligste Anker, som i Komitéen vare fremkomne mod de respektive Projekter, Fordringerne til Tegninger og Overslag formuleredes, som den under Bilag II. optagne Indbydelse viser. Til den endelige Konkurrence indkom ikke 7, men kun 5 Projekter. Da Loven tillader at be­ lønne 3 af disse, og vi i Betragtning af det store i alle Projekter nedlagte Arbejde maatte anse det for rigtigt at tilstaa det størst mulige Antal Præmier, have vi atter af de 5 udtaget 3 som mest værdige til Belønning og gjennem et Underudvalg, be- staaende af de tilkaldte Kunstnere og Teknikere, ladet de mod de forskjellige Projekter rejste Anker nærmere prøve. En af disse Anker rammer 2 Konkurrenter, der begge have draget det til den egentlige kunstneriske Udsmykning af de til Brug for Kongen bestemte Lokaler paa­ regnede Beløb paa c. 1,000,000 Kr. ind under den til Slottets Opførelse fastsatte Sum, som herved forhøjes til 7,000,000Kr. Dette er ikke korrekt. Vel kan man ikke nægte, at en væsentlig arkitektonisk Dekoration ogsaa kan være kunstnerisk; Grændsen mellem Kunsten og Haandværket bliver vanskelig at drage, hvor dette sidste staar under en kunstnerisk Ledelse; ikke heller ligger den Mulighed fjern, at nogle af de til den kunstneriske Udsmykning bestemte Midler kunne komme til Anvendelse for at faa arkitektoniske Former gjennemførte i ædlere Stoffer eller paa en mere kunstfærdig Maade end strængt nødvendigt for Brugen. Dog maa ved don kunstneriske eller den egentlig kunstneriske Udsmykning efter hele Sagens Sammenhæng nærmest for­ staas Skulptur’ og Maleri enten i Form af selvstændige Kunstværker eller i Form af figurlig Dekoration. Den til den kunstneriske Udsmykning af Kongens Lokaler be­ stemte Million burde derfor enten aldeles ikke have været optaget i Overslaget eller have været opført for sig, f. Ex. under Post T., som en Sum, over hvilken der ikke

5 kunde disponeres med samme Frihed som over de andre 6 Millioner. Dog, da den ovenomtalte Million i begge Tilfælde lader sig frigjøre ved en forandret Postering af Overslaget, uden at dette paaviseligt gjør Projekterne uigjennemførlige, have vi ment at kunne se bort fra den paapegede Ukorrekthed. A f de 3 udtagne Projekter har det med X X I betegnede erholdt det største Antal Stemmer, dels fordi Slottets »velproportionerede Hovedfagader gjøre et rigt og smagfuldt, nobelt og grandiøst Indtryk, dels fordi Projektet har en i det Hele for de forskjellige Lokaler heldig Plan. Særligt Rigsdagens Lokaler ere ordnede paa en meget tilfredsstillende Maade; intet af de andre Projekter har et saa storartet Trappe­ anlæg eller saa bokvemme Forbindelser. Maaske vilde det være heldigt i Beletagen at skaffe Plads til Restaurationen og til Bibliothekaren, som da ved en Elevator kunde komme i Forbindelse med Bibliotheket; helst maatte vel Stenografværelserne være fælles for begge Thing. Ogsaa Højesterets Lokaler ere smukt anbragte og heldigt indrettede og fremtræde som et smukt, selvstændigt Hele i det Ydre. Derimod have Meningerne i det Flertal, som har været enigt om at anse dette Projekt som det, der nærmest kunde være Tale om at tilkjende den første Præmie« været noget delte med Hensyn til den Maade, hvorpaa Planen i Projektet er gjennem- ført, saa vel som særligt med Hensyn til Kongeboligens Indretning. _ En Hovedtanke er det jo at sænke Beletagens Niveau for hele Slottets Vedkommende, med Opgivelse af Mezzaninen over Stueetagen. A f æsthetiske Hensyn har man allerede i det gamle Slots Tid anset Mezzaninen for uheldig, idet den i det Ydre forøgede Stueetagens Højde og lod denne dominere for stærkt i Forhold til de andre Etager; for saa vidt kan der altsaa ikke indvendes noget imod Mezzaninens Opgivelse, som derhos har gjort det muligt at anbringe Rigsdagssalene i Beletagen, uden at komme altfor højt tilvejrs, hvilket er af stor praktisk Betydning. Men i andre Henseender maa denne Bortfalden af Mezzaninen — som ganske vist af arkitektoniske Hensyn vanskelig i en sammenhængende Bygning vilde kunne bevares for Kongefløjens, naar den opgives for Rigsdagsfløjens Vedkommende — efter flere Medlemmers Mening vække Betænkelig­ heder, dels af arkitektoniske, tekniske og økonomiske Hensyn, dels paa Grund af dens Indflydelse paa Ordningen af Lokalerne i Kongeboligen. Der er saaledes ytret Frygt for, at Forbindelsesfløjene i Fagaden mod Slotspladsen ved at miste Mezzaninen og med Mansardtagene saa nær ved .Jorden ville tabe i Udseende, komme til at gjøre et noget forkrøblet Indtryk og daarligt forbinde Slottet med Slotskirken og Ministerie­ bygningerne; men navnlig er det blevet gjort gjældende, at Mezzaninens Opgivelse fører til, at alle Vinduer fra Taget til Stuen maa flyttes, og de vandrette Forbindelser i Murene for denne Del af Bygningens Vedkommende alle atbrydes, og naar hertil kommer, at desuden en Del af Vinduerne skulle flyttes til den ene eller anden Side og større Partier af Ydermurene nedbrydes, nærer en Del af Komiteens Medlemmer Tvivl, om dette er en rigtig og forsvarlig Benyttelse af Ruinen. Fremdeles vil Opgivelsen af Mezzaninen i Kongeboligen formentlig medføre, at der tabes ikke lidt i Tid for Konge­ familien, i Bekvemmelighed for Hofpersonalet og Tjenerskabet. løvrigt maa det vist­ nok erkjendes, at Ordningen af Kongeboligen i flere Henseender er heldig; det er saa­ ledes med Hensyn til Repræsentationslokalerne hensigtsmæssigt, at Riddersalen ikke afbryder Suiten af Værelserne, men er henlagt til den ene Ende af disse, og det har unægtelig sine F'ordele, navnlig naar der gives mindre Selskaber, at Hendes Majestæt Dronningens Lejlighed ved at henlægges i Beletagen staar i nær Forbindelse med Repræsentationslokalerne. Paa den anden Side er det imidlertid ikke heldigt, at Hendes

6

Majestæt Dronningens Lejlighed er henlagt i en anden Etage end Kongens, hvilket er blevet en naturlig Følge af, at der — hvad der i arkitektonisk Henseende maa anses for en Fordel — er tilvejebragt Gjennemkjørsel saa vel gjennem Rigsdagsfløjen som gjennem Slotsfløjen. Det skal kun tilføjes, at Vagtlokalerne hellere.maatte have ligget i Niveau med Jorden, og Vagtens Opstilling foregaa udenfor Bygningen, da den Hon­ nør, som afgives i en lukket Port, frembringer en saadan Støj, at det er umuligt at høre Ørenlyd. Foruden den Erindring, at Slotsgaarden efter det heromhandlede Pro­ jekt atter vil blive tilbygget i en ret betydelig Højde, og at det turde være tvivlsomt, om ikke den store Vinterhave vil være en Luxus, hvorpaa man ikke vil sætte synder­ lig Pris, er der endelig rejst Betænkelighed ved den projekterede Søjledekoration af Slottets Hovedfagader. Denne tænkes tilvejebragt ved at give Slottets favnetykke Ydermure mod Slotspladsen og Ridebanen den dobbelte Tykkelse og paa det nye Murværk stille fritstaaende Søjler af huggen Sten. Bortset fra den vel ogsaa i dette Tilfælde mindre heldige Forbindelse af gammelt og nyt Murværk, af gamle og nye Fundamenter, turde der være Anledning til at spørge, om ikke dette dekorative Smykke er overmaade luxuriøst, og om det harmonerer med Gjennemførelsen af Slotsgaardens Fagader og Sidefagaderne i teknisk og kunstnerisk Henseende. A f Overslaget frem- gaar, at der kun er regnet en meget begrændset Del Stenhuggerarbejde ttl Slottets Side- og Gaardfagader; man vil altsaa her for en stor Del nøjes med Cement, medens der anvendes saa uforholdsmæssig meget paa de 2 Hovedfagader. A f de anførte Grunde have nogle Medlemmer af Komitéens Flertal troet ikke at kunne anbefale Projektet XXI til Opførelse, altsaa heller ikke til at erholde første Præmie (10,000 Kr.), medens disse Medlemmer have ment at kunne tilkjende det den tilladte Belønning af 5,000 Kr. for et fortjenstfuldt Arbejde med store kunstneriske Fortrin, maaske den relativt bedste Løsning af den i Loven stillede Opgave. Andre Medlemmer.af Flertallet - der tro at maatte fastholde den formentlig til Grund for Loven liggende Tanke, at det af forskjellige Hensyn er anset ønskeligt paa Christiansborg Slots Grund og med Benyttelse af dets Ruiner i et Komplex at tilvejebringe Kongebolig og Lokaler for Rigsdag og Højesteret, om der end for at naa dette Maal maa slaas noget af paa de Fordringer, som med Føje kunde gjøres, naar der var Tale om at opføre selvstændige Bygninger for hver især af de paagjæl- dende Institutioner — have derimod været af den Formening, at den i Loven og de udfærdigede Progpammer stillede vanskelige Opgave i Projektet XXI var løst paa en saa smuk og tilfredsstillende Maade, at ikke blot en Præmie paa 5,000 Kr., men den højeste Præmie paa 10,000 Kr. burde været tilkjendt dette Projekt. De ovenanførte Tvivl og Betænkeligheder af arkitektonisk, teknisk og økonomisk Natur kunne disse Medlemmer ikke ganske dele og kunne i alt Fald ikke tillægge dem nogen afgjørende Betydning uden en nærmere Undersøgelse og eventuelt Forhandling med vedkommende Arkitekter. Hvad særlig Kongeboligens indre Anordning angaar, maa det vistnok erkjendes, at en Ordning af alt det, der kunde fordres anbragt i den, vanskelig lader sig tilvejebringe paa en saadan Maade, at der ikke paå et eller andet Punkt skulde fremkomme en eller anden Ulempe; men det forekommer ^derhos disse Medlemmer, at der efter det omhandlede Projekt bliver saa rigelig Plads til Raadighed — ikke saa lidt over, hvad der i Programmet er forlangt — , at det næppe turde vise sig ugjørligt eller sær vanskeligt at foretage enkelte Ændringer i Dispositionen over disse Lokaliteter, hvorved praktiske Bekvemmelighedshensyn kunde blive fyldestgjorte i større Grad. Fnd mere vilde dette formentlig kunde lade sig gjøre, dersom man vilde bestemme

7 sig til fra den egentlige Kongebolig at tjerne Et og Andet, hvortil der uden Vanske­ lighed eller Gene af Betydenhed kunde skaffes Plads i andre, til Slottet hørende Bygninger; ad denne Vej vilde der vistnok endogsaa kunne indvindes saa megen Plads, at det blev muligt at gjennemføre en mere fremtrædende Adskillelse mellem den egentlige Slotsbygning og Rigsdagsbygningen, hvorpaa der fra én Side i Komitéen lægges saa stor Vægt. Til nærmere at paavise dette vilde man imidlertid kun have fundet Anledning, hvis det var lykkedes at vinde Flertal i Komitéen for en Anbefaling af Projektet til Benyttelse paa Betingelse af visse bestemte Ændringer i dets Enkeltheder. Disse Medlemmer have altsaa subsidiært sluttet sig til det øvrige Flertal i at tilkjende Projektet XXI en Præmie paa 5,000 Kr. Det næsthøjeste Stemmeantal har Projektet ^ opnaaet. Det er ogsaa fra alle Sider erkjendt, at det frembyder en virkningsfuld Gruppering, der tillader, at Mezza­ ninen beholdes, og dog er forenelig med en betydelig Reduktion af Slottets Volumen og, hvad der følger heraf, tillige en Reduktion af Bekostningen, medens samtidig en betydelig kunstnerisk Frihed i Behandlingen af Slottets Hovedfagade er vundet, saa at man ikke behøver at indskrænke sig til en Omdekorering af de gamle Mure, men kan forbedre Forholdene og opnaa nye, hidtil savnede Virkninger. A t Konkurrenten i det Ydre har benyttet Motiver fra vore Slotsbygninger fra forrige Aarhnndrede, kan kun billiges, de ville passe til Bygningerne om Ridebanen, til vore hjemlige Bygge- maader og den givne økonomiske Begrændsning. Dog turde det være et Spørgsmaal, om ikke den valgte Stilart baade ude og inde, her og der har forledet til mere ba­ rokke Former end nødvendigt og ønskeligt. Paa den anden Side erkjendes det fra alle Sider, at Rigsdagens Lokaler i dette Projekt hverken i det Ydre gjøre sig gjæl- dende paa en tilfredsstillende Maade eller ere heldigt disponerede. Kuppelen midt paa Fagaden staar ikke heldigt paa sin Underbygning og gjør snarerelndtryk af et Port- taarn end af Indgangen til en Fællessal for hele Rigsdagen. Alle Udvalgsværelserne ligge for højt til Vejrs. Man savner de ønskede fælles Læse- og Konversationsværelser, Restaurationen og Bibliotheket ligge for. fjernt og for ubekvemt. Stenograferne skulle helst være fælles for begge Rigsdagens Afdelinger. Højesterets Lokaler synes at være anbragte, som sket er, i en særegen Fløj over mod Slotskirken for eventuelt at kunne udskilles af Projektet. Med Hensyn til de for Hs. Maj. Kongen bestemte Lokaler bemærkes, at de Lokaler, som i Stuen og underste Mezzanin ere lagte mod Gaarden, burde ligge mod Ridebanen og omvendt. Grunden til den stedfundne Placering ses let, men lige saa let, at denne er uheldig. Om Vagtlokalerne gjælder det samme, som er sagt ved Projektet XXI. De kongelige Børns Værelser burde helst ligge i underste Mezzanin. Underkjørslen mod Ridebanen turde være for lille, ligesaa det for Haandbibliotheket bestemte Rum. Derimod ere Kabinetssekretariatets og den jourhavende Adjutants Lokaler for store. Riddersalens Beliggenhed midt i Fagaden mod Ridebanen turde af praktiske Grunde være mindre heldig. Man har ogsaa anket over de meget store buede Vinduer i samme. Alt i Alt vidner Projektet dog om megen kunstnerisk Begavelse, og Fler­ tallet har derfor været enigt om at tilkjende dette fremfor noget andet en Præmie paa 3,000 Kr. Medens Forfatterne til disse tvende første Projekter til en vis Grad med større eller mindre Ofre have vidst at frigjøre sig for de Baand, med hvilke Benyttelsen af Ruinen saa let kommer til at binde den kunstneriske Fantasi, gjælder det samme

8

næppe om de 3 følgende Projekter. Ved dem alle har man en Følelse af, at Kunst­ neren har maattet rette sig efter noget Givet og har taget Piensyn, som i økonomisk og rent teknisk Henseende kunne være særdeles vel motiverede, men ere uforenelige med en virkelig kunstnerisk Løsning af Opgaven. A f denne kræves jo først og fremmest en fri og selvstændig Gjenfødelse af Slottet, et Kunstværk, som paa den ■ umiddelbare Betragtning gjør et tiltalende og fornøjeligt Indtryk og ikke for at be­ hage behøver stilistiske Ræsonnementer eller økonomiske Undskyldninger. Udvalgets Kunstnere maa fremdeles fastholde deres Anskuelse om det Uheldige i at ville bringe 2 selvstændige Bygninger ud af Ruinen, og i denne Henseende stødte oprindelig alle 3 Projekter an, nu egentlig kun de 2, mærkede F. R. og men begge have vundet-i Forhold til Skitserne ved en i stilistisk Henseende mere ensartet Behandling af Kongebolig og Rigsdagsbygning. Projektet mærket O. har af de tilbageblevne erholdt det største Antal Stemmer og altsaa dermed en 2den Præmie. En vis Enhed og Helhed er bragt til Veje i Projektet, men man har om Fløjen mod Slotspladsen vistnok med Grund bemærket, at den som Appendix til Slotsfløjen er for høj og svær, som Rigsdagsfløj for uanselig. Midtpartiet med den firkantede Kuppel synes noget tungt og trykket, og de 2 Port- taarne, med hvilke man har villet pryde Forbindelsesfløjene mod Slotspladsen, gjøre en alt andet end heldig Virkning. I Rigsdagsfløjen er Mezzaninen bevaret saa vel som i Slotsfløjen, men begge Rigsdagssale ligge da ogsaa i Stueetagen og maa tage til Takke med det ikke heldige Sidelys. Der er vel fælles Konversations- og Læseværelser til Gaarden, men iøvrigt meget mangelfulde Forbindelser f. Ex. for Landsthinget med Bureauet. Formands­ værelserne ligge for langt fra Salene, Restaurationen i Mezzaninen ogsaa for fjernt fra disse. Fællessalen er med en hel Del Udvalgsværelser kommen op i Beletagen, en hverken bekvem eller tiltalende Ordning. I Kongefløjen findes en Gjennemkjørsel med Værelser for Vagten i dennes bagerste lavere Del. De ligge vel her i Højde med Jorden, men ikke bekvemt for en Opstilling udenfor Gjennemkjørslen. Majestæternes Lejligheder i Stueetagen ligge spredte og afbrudte af Korridorer og Trapper. Imod Højesterets Anbringelse kan der ikke gjøres væsentlige Indvendinger, dog er det en Mangel, at Justitskontoret er anbragt i Mezzaninen. Projektet mærket JF. JR. har, som ovenfor bemærket, 2 særskilte Bygninger paa en uheldig Maade forbundne ved lave, lidet tiltalende Portbygninger. Den an­ vendte Barokstil maa vel siges snarere at gjøre et noget stivt og tørt end gratiøst og flot Indtryk, navnlig er Midtpartiet mod Slotspladsen blevet tungt og uheldigt, maaske som en Følge af Konkurrentens iøvrigt ånerkjendelsesværdige Stæben efter at bevare saa meget af Ruinen som muligt. Ogsaa Mezzaninen er bevaret i begge Bygninger. Da Konkurrenten imidlertid indsaa, at det ikke gik an at lægge Rigsdagssalene op i Beletagen, har han ment at kunne slippe bort fra denne Vanskelighed ved at sænke Salenes Gulv til Mezzaninens Niveau og at omdanne alle Vinduesfordybningerne i denne Etage til smaa, lukkede Kabinetter i umiddelbar Forbindelse med Salene. Rent bortset fra de æsthetiske Betænkeligheder, som et sligt Arrangement kunde have, bliver Følgen, at medens Formænds- og Ministerværelser, Konversations- og Læse­ værelser komme i Mezzaninén, optages Beletagen af Forværelser m. v. til Tilhørere, Referenter, Avisbude o. s. v. Konversations- og Læseværelserne ere ikke fælles, For- mændslejlighederne delte, Medlemsfoyéerne uanselige, Ira oven tarvelig belyste Rum

9 bag en Korridor. Rigsdagens Bureau ligger i Stuen paa Folkethingets Side fjernt fra Landsthinget, Restaurationen paa Landsthingets Side fjernt fra Folkethinget, Ud­ valgsværelserne ligge ligeledes delte i Beletagen uden anden Adgang end fra Side­ trapperne. Den gamle mørke Slotsport, yderligere formørket ved Tilbygninger, er Hovedindgang til Rigsdagens Lokaler; dækket Tilkjørsel findes ikke her. Hovedtrappen er højst uheldig ved den Maade, paa hvilken den udmunder i Mezzaninen. Rigsdagens Bogsamling ligger for fjernt, Arkivet højst uheldigt mellem Statsrevisorerne, langt fra Bureauet. Stenograferne ere skilte ad I Slotsfløjen er Højesteret anbragt i et Hjørne, noget vilkaarligt, og Lokalerne ere ikke heldigt ordnede. Majestæternes Lejligheder ere anbragte i Stueetagen om lange, mørke Korridorer; Kongens egne Værelser vende mod Nord ud til Gaarden. De Kongelige Børn ere uheldigt anbragte i Beletagen, og Linnedkamrene lige saa uheldigt i øverste Mezzanin. Skal Overhofmarskallen bo i Slottet, maa der være en bedre Opgang til hans Lejlighed end den foreslaaede. Projektet mærket har ligeledes 2 særskilte Bygninger. Mezzaninen er bortfalden i Rigsdagsfløjen, men beholdt i Forbindelsesfløjene mod Slotspladsen, hvilket bliver end mere paafaldende ved den Beklædning med røde Sten, som Slottets øvre Etager have faaet, ' og hvorved det jo vilde skille sig saa vel fra Bygningerne om Ridebanen som fra Slotskirken. Fagaden mod Slotspladsen gjør et tungt Indtryk med dens brede, svære Midtparti, i hvilket er anbragt en Underkjørsel. Den ikke meget lyse Vestibule fører til en uheldig Hovedtrappe, denne atter til en Korridor langs Fløjens Gaardside. Bag Korridoren ligge uheldige Foyéers med Overlys. Konversa­ tions- og Læseværelserne ere skilte ved den store Fællessal. Bogsamlingen vil ikke være heldig anbragt hverken i Kjælderen eller i Mansardetagen. Bureauet og Re­ staurationen ligge ikke bekvemt for begge Rigsdagens Afdelinger, Formændenes Væ­ relser for fjernt fra Salene. Slotsfløjens Midtparti, flankeret af 2 smaa Taarne, har maaske til Hensigt at hjælpe paa Højdeforholdene. Dette er ikke lykkedes, og Taarnene indbyde til uhel­ dige Sammenligninger med Pavillonerne ved Marmorbroen. Den vist noget for lille Underkjørsel fører til en ikke meget tiltalende Hovedtrappe og denne til Beletagen, i hvilken dog Kavalergemakkerne ikke ligge godt for Appartements- og Riddersalen. Denne sidste burde hellere have ligget mod Nord. Sølvkamrene kunne ikke ligge i Kjælderen, og Varmeapparaternes Kjedel- og Kulrum burde næppe anbringes under den indre Slotsgaard. Højesteret gjør sig ikke gjældende i Slotsbygningens Ydre, men Lokalerne ere iøvrigt ikke uheldigt ordnede undtagen Arkivet. Det turde være et Spørgsmaal, om Projektet egentlig har vundet ved Skitsens Bearbejdelse. Undertegnede B o j s en, Hø g s b r o og Hø r up have vel kunnet slutte sig til mange Enkeltheder i Flertallets Bedømmelse af de indkomne Planer, men maatte dog i flere Henseender gaa ud fra andre Synspunkter og ere derfor ogsaa komne til et andet Resultat med Hensyn til Præmieuddelingen. Med Professor Da h l e r up antoge vi, at Lovens Tanke krævede den bedst muligé Benyttelse af Ruinen og ikke blot af den Plads, hvorpaa den ligger, og at de

10

Konkurrenter, som alvorlig havde søgt indenfor den begrændsede Sum at løse denne Vanskelighed ved Opgaven, ikke uden Grund kunde beklage sig, om de ved Præmie- Uddelingen skulde staa tilbage for dem, der, ved i en væsentlig Grad at se bort derfra, havde naaet en større kunstnerisk Virkning.' Heller ikke kunde vi med Fler­ tallet anse det for uheldigt at bringe to selvstændige Bygninger ud af Ruinen. Skal der skaffes et passende Lokale for Rigsdagen, maa den naturlige fordring være, at dette ogsaa i det Ydre fremtræder med en vis arkitektonisk Selvstændighed. Fra disse Synspunkter maatte vi give Fortrinet til de to Planer, som Flertallet har fundet mindst skikkede til at belønnes, nemlig de, der ere mærkede F. JR, og . De have i begge de nævnte Retninger med Flid og Dygtighed søgt at løse Vanskelighederne; men hvor meget vi end paaskjønnede dette, kunde vi dog ikke nægte Berettigelsen af flere af de Anker, Flertallet fremsætter imod dem, og have derfor ikke kunnet stemme for større Præmier til dem end de paa 3,000 Kr. til hver. Forfatteren til den Plan, som er mærket med O, har vel ogsaa følt sig bunden til at benytte den tilbageværende Ruin, men har villet sammenbygge de 4 Fløje til en Enhed, og det endog saaledes, at de Stykker af Sidefløjene, der indrømmedes Rigsdagen, blev af ulige Størrelse. Som fremhævet af Flertallet, er den indre Ord­ ning af Rigsdagens Lokaler ogsaa uheldig, og særlig maa vi lægge Vægt paa, at der mangler Overlys i Forsamlingssalene. Vi have derfor ikke set os i Stand til at stemme for nogen Præmie til den. De to Planer, mærkede ^ og XXI\ have i den Grad frigjort sig fra de Baand, Benyttelsen af Ruinen paalægger, at det forekom os tvivlsomt, om man ikke ved Udførelsen maatte komme til saa godt som fuldstændig at nedrive den. Den første af dem har desuden anbragt Rigsdagen i en Slags Entrebygning til Slottet og tillige i det Indre ordnet dens Lokaler meget uheldig. Dette er derimod ikke Tilfældet med den anden af disse Planer, og af Hensyn hertil og til dens kunstneriske Fortrin have vi, om vi end som et andet Mindretal frygte for, at den ikke vil kunne udføres for den fastsatte Pengesum, troet at kunne stemme for en af de tre mindre Præmier til den. Endnu maa vi tilføje, at vi ved Programmets Fastsættelse søgte at indskrænke Kravene til Kongeboligén til det Omfang, den havde i det atbrændte Slot, men at der blev krævet over 3,500 Q A len mere. Da Konkurrenterne kun havde at rette sig efter Programmet, have vi derfor ikke kunnet gjøre dette Hensyn gjældende ved Be­ dømmelsen af de indsendte Planer. Undertegnede Da h l e r up har ment, at der maatte lægges me g e n Væ g t paa, hvorledes Ruinen var benyttet, og det har derfor ikke været mig muligt at stemme paa at tilkjende Projekterne mærkede og X X I Præmie, da .det første nedriver den største Del af Ruinen, og det andet nedriver over Halvdelen, medens de øvrige Mure adskilles i fritstaaende Piller. Den største Vanskelighed ved Opgavens Løsning ligger i Ru i nen s B e n y t t e l s e ; derfor fandt jeg, at de Konkurrenter, som havde b o r t s e t fra denne Vanskelighed, ikke maatte stilles f or an de Konkurrenter, som havde løst denne Vanskelighed ved Opgaven. Der vil efter min Mening kunne fremstilles en Uendelighed af Løsninger, naar Ruinen ikke skal benyttes, men me g e t f a a Lø s -

*

II

ri inger, som ere bedre end Projekterne mærkede 0 ., F . j B . og

med Ruinen

som Grundlag. Hovedindtrykket af hele Konkurrencen er, at der i alle 5 Ar­ bejder er vist stor Flid og Dygtighed — som tidligere sagt, mente jeg, at Pro­ jekterne mærkede 0 ., F , R. og vare præmieværdige, da de havde løst Opgaven smukt og i største Overensstemmelse med Programmet (Præmie 3,000 Kr. til hver) Min Kritik over Projektet X X I er, at Ruinen er uheldig benyttet, at Over­ slaget er for lavt ansat for en værdig Gjennemførelse af Bygningen — en saadan Byg­ ning maa jo staa som et Forbillede baade hvad Form, Soliditet og Materiale angaar. Den Pragtbygning, som Tegningen viser, kan ikke opføres for 8 Mili. Kr.; den be­ lønnede Skitse er ikke benyttet, men tvært imod den ubelønnede (den sammenbyggede Gaard).

*

*

Skjøndt der altsaa af den stedfundne Konkurrence ikke er fremgaaet noget Projekt, som Udvalgets Flertal har kunnet anbefale vedtaget til Opførelse, vil den dog næppe kunne kaldes resultatløs, idet den giver værdifulde Vink om Veje, som bør følges, og om andre, som ikke bør følges. Den har efter Flertallets Mening lært: 1. at det af æsthetiske Hensyn er ugjørligt paa det gamle Slots Plads at opføre 2 selvstændige isolerede Bygninger, én for Hs. Maj. Kongen og Højesteret, en anden for Rigsdagen. 2. at de særlige Fordringer, som velindrettede Rigsdagslokaler stille baade med Hensyn til Højden, i hvilken de kunne anbringes over Gaden, og med Hensyn til Belysningen i høj Grad vanskeliggjøre Rigsdagens Anbringelse indenfor de gamle Mure, og gjøre dette saa meget mere, jo mere man fordrer, at Rigsdagens Lo­ kaler skulle udgjøre et selvstændigt Hele med en i det Ydre fremtrædende An- seelighed, der svarer til Rigsdagens Betydning. 3. at som en Følge heraf Fordelene ved at benytte Slotsruinen til Lokaler for Saavel Rigsdagen som for Hans Majestæt Kongen og Højesteret maaske ikke ville blive saa store som forudsat ved Loven af iste April 1887, bortset fra Værdien af den Grund, som vil blive fornøden til en selvstændig Rigsdagsbygning. Da der nu imellem de præmierede Arbejder findes 2, af hvilke det ene har en i alle Maader fortrinlig Plan for Anbringelsen af Rigsdagens Lokaler, medens de Anker, som i andre Henseender ere rejste imod den, efter flere Medlemmers Anskuelser for en stor Del ville kunne afhjælpes, og da det andet, som ovenfor bemærket, har vist e.n tiltalende kunstnerisk Gruppering, ved hvilken en stor Reduktion af Slottets Volumen og en deraf fremgaaende Besparelse i Udgifter vil kunne opnaas, hvis Slottet gjen- opføres udelukkende til Slot, saa henstiller Komiteens Flertal til Regeringen, at der

maa blive søgt fornøden Bevilling til yderligere Bearbejdelse af de nævnte 2 Projekter, paa den Maade, at Forfatterne af Projektet X X I opfordres til dels at omarbejde dette i sin Helhed efter de i Betænkningen gjorte Antydninger, dels at udarbejde den for Rigsdagen bestemte Del som et selvstændigt Hele, medens Forfatteren af Projektet <^|p opfordres til at omarbejde dette udelukkende til Brug for Hans Majestæt Kongen og Højesteret. -* , " .

Kjøbenhavn, den

November 1888.

Ingerslev.

S. Høgsbro.

J. F. Seavenius.

Løvenskiold.

C. Liebe.

V. Hørup.

C. Ploug.

E. Rosenørn.

F. Boj sen.

V. Dahlerup.

C. S. Klein.

Heinr. Hansen.

L. Fenger.

Vilh. Petersen.

V

♦ } I i •