3382147145

15 Langs den østre Rampe bibeholdes Fortov samt en Strimmel Kørebane liggende i den nuværende Vejs Højde som Adgang til Bebyggelsen Nord for Vejen; mellem denne lavtliggende Del af Vejen og den løftede Kørebane anbringes en Støttemur med fornøden Adgangstrappe. Viadukten indrettes saaledes, at der i et 4,5 m bredt Bælte i Midten kan anbringes 2 Sporvejsspor, hvortil paaregnes en Højde af 210 mm mellem Skinne­ top og bærende Brokonstruktion. Viaduktens Kørebane og Fortove belægges med henholdsvis 5 cm og 2 cm Couléasfalt; i Fortovene udføres efter nærmere Aftale Kanaler til Overførelse af Ledninger. For Kanaler og Ledninger, der skærer Vejanlægget, og som tilhører Kjø­ benhavns og Frederiksberg Kommuner, udføres Forlængelser og Forstærkninger i det Omfang, som maatté blive nødvendigt af Hensyn til den løftede Vej med til­ hørende Skraaninger. Adgangen til den Frederiksberg Kommune tilhørende Pumpeboring, belig­ gende ved Foden af den nordøstlige Vejkant tæt ved Skelgrøften mellem Kjøben­ havns og Frederiksberg Kommuner, sikres ved Opførelsen af en Betonmur ind mod Vejskraaningen. Det østligste af Pumpestationens 2 Skure nedrives. A f det vestlige Skur nedbrydes ca. Halvdelen, medens Resten af Skuret, der omfatter Dieselpumpe- anlægget, sikres mod Vejskraaningen ved Opførelsen af en lav Betonmur. Re- tablingen af Skuret er i øvrigt Statsbanerne uvedkommende. Der tilvejebringes en Nedkørselsrampe ca. 1 : 10 fra Finsensvej til Pum­ pestationens Grund. De kommunale Ledninger i de løftede Veje omlægges, medens de tilstede­ værende Telefonkabler betragtes som Anlægget uvedkommende. Til Opretholdelse af Færdslen under Arbejdets Udførelse anlægges langs Sydsiden af den østre Rampe en 8 m bred Interimsvej, hvorfra Færdslen ledes ad Lindeallé, Kastanieallé og Bogholderallé til Jernbaneallé, saaledes at denne Vej kan spærres paa den Strækning, hvor Rampeanlægget skal udføres. For Sporvejen anlægges Sydvest for Jernbaneallé en midlertidig Jordrabat, ad hvilken Sporvejen føres i Tilslutning med Diagonalvej. Alle Arbejder vedrørende selve Sporvejene er Statsbanerne uvedkommende. 4) St. 104 — 105. Viadukt over Banen for Fabrikvejs Forlængelse. Viaduktbredde 12,5 m. Viadukten flyttes fra St. 100 til St. 104—05 (jfr. Besigtigelses- og Eks­ propriationsprotokollen af 3. April 1905). Statsbanerne fremstille- Viadukten med Vejbefæstelse samt udføre Jord­ arbejdet for Ramperne, som anlægges i en Bredde af 12,5 m og med en Maximums- stigning af 1 : 60. Alle Udgifter vedrørende Vejbefæstelsen for Ramperne, Vandafledningen for samme, eventuelt Sikkerhedsrækværk m. v. ere Statsbanerne uvedkommende, ligesom ogsaa Udgifterne ved Etableringen af Skæringen mellem den vestre Vej- rampe og Grøndalsaaen samt Vandværkets Ledninger og Kanaler. Alle Udgifter vedrørende eventuelle Ekspropriationer for Rampeanlægget ør ligeledes Statsbanerne uvedkommende. Det bemærkes, at Statsbanernes Forpligtelse til at fremstille det om­ handlede Jordarbejde kun er gældende, for saa vidt Jordarbejdet bringes til Ud­ førelse sammen med Baneanlægget.

Made with FlippingBook - Online catalogs