ChristiansborgsGenopførelse_1904

rettelig paa dette Omraade, naar det selvfølgelig kun ved at give Afkald paa andre Omraader, hvor en anden Konkurrent bevæger sig med langt større Frihed. Det er derhos en Selvfølge, at en Skitsekonkurrences væsentligste Formaal maa være at fremskaffe Planer, der i det hele og store angive en god Løsning af den stillede Opgave, medens det maa være forbeholdt ved nærmere Bearbejdelse af Planerne, eventuelt Reduktion af samme, at søge tilvejebragt et Resultat, der ogsaa kan være tilfredsstillende i økonomisk Henseende. Det synes iøvrigt at vise sig, at de, som have opført den gamle Vestfløj, komme til forholdsvis store Summer. Udvalget har ligeledes anset sig berettiget til at bortse fra mindre Afvigelser fra de i Programmet opstillede Fordringer, naar disse kunne tænkes opfyldte uden gennemgribende Forandringer af det hele Projekt. Efterat Udvalget derefter har gennemgaaet samtlige Projekter, har man af forskellige Grunde ment, at de Arbejder, som ere betegnede med Nr. i, 3, 6, 7, 8, 9, 11, 14, 15, 16, 17, 19, 21, 23 og 24 kunne lades ude af Betragtning, fordi de ikke yde saa væsentlige Bidrag til Løsningen af den stillede Opgave, at de kunne komme ind under de 6 Præmier. De tilbageblivende Arbejder ere altsaa Nr. 2, 4, 5, 10, 12, 13, 18, 20, 22, 25/26 og 27/28 (de næstsidste harUdvalget ment at burde betragte som et samletProjekt saa meget mere, som de af Forfatteren er indsendte under ét Mærke, de sidste (27/28) kunne næppe skilles ad, da der baade i Tegningerne og i de tilhørende Oplysninger henvises fra det ene til det andet). Man har ikke fundet noget enkelt af disse saa tilfredsstillende i enhver Henseende, at man har kunnet indstille det til den højeste Præmie af 4000 Kr. eller fremdrage det forud for de andre; Udvalgets Flertal har derfor ment at burde foreslaa den samlede Præmiesum af 13.000 Kroner delt i 3 Præmier å 3000 Kr., 2 å 1500 Kr. og 1 å 1000 Kr. Udvalgets Flertal (samtlige Medlemmer med Undtagelse af Kammerherre M f l d a h l ) skal herefter indstille, at disse Præmier fordeles paa følgende Maade til efternævnte af de ovenangivne tilbageblevne Projekter: 3000 Kr. erholder Nr. 18, 25/26 og 27/28 1500 - — - 5og 12 1000 - — - 4 idet man dog ikke indenfor de enkelte Præmieklasser har ment at kunne opstille nogen Rækkefølge imellem de forskellige Arbejder.« Udvalget fremsætter derefter i sin Beretning orienterende Bemærkninger til Oplysning 0111 de Fortrin og Mangler, der i særlig Grad har haft Betydning ved Udvalgsflertallets Bedømmelse. Disse Bemærkninger ere følgende: Ad Nr. 2. Planerne ere for Højesterets og Rigsdagens Vedkommende ganske gode, i hvilken Henseende navnlig kan fremhæves,f at Rigsdagssalene erholde godt Lys (Sidelys suppleret med Ovenlys). For Hoffets Vedkommende ere Lo­ kalerne derimod ikke tilstrækkelig praktisk ordnede. Adgangene til de forskellige Institutionerf ere formaalstjenlige. Paa Grund af væsentlige Mangler i architek- tonisk Henseende har Projektet dog ikke kunnet komme i Betragtning.

Made with