545385163

16

hænde«, befaledes det nu, at Magistraten skulde bestemme et vist Antal Bryggergaarde paa de Steder, hvor der var bedst Vand og Lejlighed, og hvor det var Byen bekvemmeligst, for derved at skaffe Borgerne bedre 01 samtidig med at der, naar det behøvedes, kunde brygges til Flaaden. Alene her maatte der brygges til Byens Behov, medens det dog som tilforn var enhver uforment selv at brygge til eget Forbrug. De forskellige Slags 01 skulde hvert Aar takseres af visse Tilforordnede, og »Vragere« skulde tilskikkes, der skulde vrage og cirkle Øllet førend det maatte sælges. Ch r i s t i an IV . paalagde en Accise paa 01 og Malt, der i 1638 bestemtes til den høje Sum af 3 Sietdaler (4 Kroner) og 4 Sk. af hver 3 Pd. (9 Tdr.) Malt, der blev brygget; 1637 befalede Kongen, at Bryggerne ikke maatte tænde Ild under deres Kedel, førend de havde givet Oldermanden Underretning derom, at han kunde under­ skrive Toldsedlen, og at ingen Toldseddel var gyldig, naar den var 4 Dage gammel. 1645 forpagtede Lavet selv Accisen for 1,200 Rdl. aarlig. Fastsættelsen af visse Bryggergaarde traadte vel straks i Kraft, men 1640 kom en endelig Ordning i Stand, der fik kgl. Stadfæstelse. 8 Købmænd og 8 Bryggere bleve nemlig forordnede til at foretage Syn over de tilstedeværende Bryggergaarde, da det formentes, at en Del arf dem ikke vare skikkede dertil hverken med Rum, Plads, Indkørsel eller anden Fornødenhed, hvilket i paakommende Llds- vaade vilde være farligt ikke alene for selve Gaarden, men ogsaa for Nabohusene. De tog ogsaa Syn over, hvilke Gaarde der paa een Gang kunde brygge 3 Pd. (9 Tdr.) Malt og hvilke ikke. 'D e fandt da, at Bryggerlavet ejede 122 Gaarde, af hvilke de 114 kunde passere som lovlige og 8 ikke vare skikkede dertil. Disse 114 Gaarde, af hvilke dog henved 20 for Øjeblikket ikke brugtes dertil, stadfæstede Kongen som rette Bryggergaarde, men forbeholdt sig ved mulig større Bebyggelse at antage nogle flere, hvilket ogsaa skete i den følgende Tid. Hermed var det forbudt, hvad tidligere var sket, at Bryggerne flyttede fra deres Gaarde og nedsatte sig i en Afkrog med et nyt Bryggeri, hvorved de ikke alene bragte de andre og sig selv i Armod, men satte Byen i allerstørste Fare med slige Hytter, som de nedsatte sig i med saadan Haandtering og tilhørende Malt- gøreri. Ifølge Brand- eller Ildordning udi Kjøbenhavns By af 1. Januar 1643 var det Bryggerne paalagt under Ildebrande straks at skaffe Kar og Baljer til Veje og deres tillige med Bagernes og Slag­ ternes Heste skulde køre Vand til Ilden, hvilken Bestemmelse endnu stod ved Magt ind i dette Aarhundrede.