545385163

18

B r æ n d e v i n s m æ n d , Ma l t g ø r e r e , Mø l l e r e eller K r o h o l d e r e , tillades det enhver at brygge til eget Husbrug, naar Gaarden eller Huset stod i Grundtakst til 350 Rdl. For at blive Brygger maatte man eje i det mindste 2,000 Slettedalere. Omgangsligning paabydes, hvorefter de ikke kunde brygge hver Dag, men kun efter en vis Omgang, og maatte den ene ikke brygge mere end den anden. Rustkarrenes Størrelse fastsattes enten til 15 eller 20 Tønder. Der bestemtes, at der skulde brygges 3 Slags brunt 01,nemlig D o b b e l t ­ ø l til 3 Rdl. Tønden, M i d d e l ø l til 2 Rdl. og S i e t ø l til 1 Rdl. Tønden, foruden »Caven t « , som uden Betaling derfor skulde gives til de fattiges Vederkvægelse. Andre Slags 01, som bryggedes efter udenlandsk Maner, saasom B r y h a n (udt. Brejhan), Momme , Ham ­ b o r g e r R omm e l d i e s og b l e g t 01 (Hvidtøl), kunde brygges i de privilegerede Gaarde udenfor Omgangen, men efter Magistratens og Oldermandens Fordeling. Af Bryhan blev der især brygget meget. Tvende Gange aarlig og ellers' naar fornødent skulde Magistraten bestemme, hvor meget der af 15 eller 10 Tdr. Malt maatte tages af de 3 almindelige Slags 01, dets Godhed og Pris. Intet 01 maatte sælges, førend det var vraget, ligesom det forbødes Bryggerne at kreditere 01 til Kroholdere og andre Udskænkere. Da de Bryggere, som særlig bryggede 01 efter udenlandsk Maner, ikke vare Omgangsbrygningen underkastet for disse Ølsorters Vedkommende, kunde de tiltage sig særlige Fordele, hvilket gav Anledning til megen Splid og »mangfoldige Supplikationer og fast daglige Overløb« hos Kongen, hvorfor ved Forordning af 21. Januar 1690 Omgangsbrygningen og Vragningen hævedes, Karrenes Størrelse blev ikke længer indskrænket, og det tillodes enhver, undtagen de allerede i forrige Anordning nævnte, at brygge til egen Fornødenhed, ligesom det tillodes' Bryggerne at give Kredit. Disse Bestemmelser maa imidlertid være gennemførte for hastigt, idet det i en Betænkning, som Kongen den 7. Maj 1692 afkrævede Magistraten om Grunden til, at de fleste Dødsboer vare Fallitboer, hedder: »Bryggerlavet truer med Undergang paa Grund af, at Om­ gangen, der havde foraarsaget en Del store Omkostninger, hastelig blev hævet, Konsumtionen blev forhøjet og Hestemøllerne afskaffede. Det haardeste for dem er dog den haarde Inkvisition, den haarde Bøde for en ringe Forseelse, Kroholdernes Ubillighed og den Skade, de tage af Udborgen paa Stok. Somme af dem drives i Slutteriet, sommn ud af Byen, i Stedet for at i forrige Tider en fattig, ringe Bryggersvend kunde saa tage til, at han paa det sidste blev Hans Kgl. Maj. en vederheftig Undersaat, Staden en fast Borger, som