545385163

27

værk, Laugshuset og de Lauget i Arvefæste af Staden overladte Jorder.« En Følge af Lavets Ophævelse var saaledes, at dets daværende 100 Medlemmer kom til at danne et Interessentskab, i hvilket dets første Møde afholdtes den 7. Januar 1806 under Bryggerlavets tid­ ligere Oldermand, Raadmand S k i b s t e d s Forsæde, og hvori 4 In­ teressenter bleve valgte til at gennemgaa Bryghusets Beholdninger, medens Bryggerlavets gamle Bestyrelse foreløbig skulde besørge Forretningerne, og Bryggerlavets Konvention af 9. Februar 1759 skulde vedblive at gælde som Vedtægt, indtil den ny var tilstrække­ lig forberedt og der kunde blive udstedt Andelsbreve til samtlige Interessenter. Af de Ejendomme, som Interessentskabet foruden Bryghuset kom i Besiddelse af, strakte B r y g g e r v a n g e n — eller som den før 1682 kaldtes Borgervangen — sig mellem Lyngbyvejen og Strand­ vejen paa den ene og Fælleden og Vognmandsmarken paa den anden Led, og ses det af forskellige Bestemmelser, som Magistraten 26. Februar 1641 udstedte for de Interessenter, der aarlig havde lejet Vangen, at det allerede før den Tid har været Bryggerne, der havde dyrket den. Den synes først 1802 (kfr. Skøde af 8. Juli) at være bleven Bryggerlavets Ejendom, men forblev imidlertid ikke længe i Bryghusets Eje, idet den (c. 125 Tdr. Land) allerede den 5. Maj 1807 blev solgt ved Avktion for 81,500 Rdl., med Undtagelse af en Kile paa vestre Side af Kongevejen, som blev overdraget til Kom­ missionen for Erstatningsfonden til Middelpris. B r y g g e r n e s L a v s h u s , som laa paa det østlige Hjørne af Klosterstræde og Skindergade med Indkørsel fra førstnævnte Gade, var det største og anseligste af Lavshusene i Kjøbenhavn og var for saa vidt en offentlig Bygning, idet det til forskellige Tider spillede en vis Rolle i det offentlige Liv. Saaledes samledes her under bor­ germester N a n s e n s Forsæde Byens 32 Mænd og de borgerlige De­ puterede den 13. Oktober 1660, da Kongen kort efter Belejringens Ophør sammenkaldte den berømte Stænderforsamling i Kjøbenhavn, som fik saa stor Betydning med Hensyn til de følgende 2 Aar- hundreders Regeringsform. I 1707 optraadte samme Steds »Die koniglich polnische und churfurstlich såchsische Hof-Comedianten«. Efter i Oktober 1728 under den store Ildebrand at være nedbrændt, blev det atter opført, og blev stadig anvendt til forskellige saavel offentlige som private Festligheder (f. Eks. Brylluper). Det var en Bestemmelse, at ingen Handlende selv maatte bestille 01 hos Bryg­ gerne, men skulde henvende sig paa L a v s h u s e t s K o n t o r , ved

Made with FlippingBook HTML5