545385163

30

med 1 pCt. til hver — og 8 pCt. til et Reservefond, hvilke sidste indtil videre ikke maatte overstige 500 Rdl., og som skulde anvendes til Amortisation, Driften eller Udbytte, blev Resten fordelt mellem Interessenterne. Dette Udbytte blev indtil 1871, da der til Aktierne udstedtes Kuponer, udbetalt Interessenterne mod Kvittering i en der­ til indrettet Protokol og bragt Interessenterne ved Bryghusets Bud. Paa Bryghuset skulde der brygges stærkt brunt og alle Sorter hvidt 01 til Udførsel, Skibsøl og Husholdninger. 01 af brunt Malt eller brunt 01 til ringere Pris end 8 Mark over Middel-Kornpriserne i hvert Aars Oktober og November Maaned maatte ikke sælges til Brændevinsbrændere og Kroholdere. Ikke heller maatte brunt 01 fades til de Priser, Interessenterne i Almindelighéd solgte deres øvrige Ølsorter for. Ølpriserne bestemtes efter Tid og Omstændigheder af Direktionen. Andre her usædvanlige Sorter 01, som M u m m e , B r y h a n eller deslige, burde der gøres Forsøg paa at brygge og om muligt bringe til Fuldkommenhed. Skulde betydelige Bestillinger indløbe for kongelig Regning eller til andet offentlig Brug, som Bryg­ huset til bestemt Tid ikke kunde ekspedere, da skulde enhver Interessent uvægerlig og uden Ophold, naar det af Direktionen efter Omgangs-Tur ordineredes, brygge sin Andel; selv de Interessenter, som have overladt deres Bryggeri til andre, skulde gennem disse tage Del i det for kongelig Regning bestilte Øls Brygning. Paa dette Sted kan det have sin Interesse at omtale, at der den 6. Marts 1810 afholdtes det første almindelige Bryggermøde paa Bryghuset, hvorefter det lige til den sidste Tid blev almindelig Skik, at Bryggerne,- naar de samledes for at forhandle Sager af fælles Interesse, holdt deres Møder paa »Kongens Bryghus«. Da Bryghusets Afsætning imidlertid var i stadig Fremgang, og der paa Bryghuset ikke kunde tilvirkes saa meget Malt, som var fornødent, samt for i Tilfælde af indtræffende Standsning ved Vær­ kerne paa Bryghuset at have et Sted, hvor der midlertidig kunde brygges, og tillige ogsaa for »at forhindre, at andre Bryggere skulde begynde at brygge de samme Ølsorter som Bryghuset«, købtes i Juli 1810 Brygger R h o n e s Gaard i Magstræde Nr. 34 for 30,000 Rdl. Herved opnaaede man i Ro at kunne indrette en Kølle til Hvidmalt paa Bryghuset ved Siden af den gamle. Allerede i Foraaret 1814 var man herved naaet saa vidt, at hele Ølleverancen kunde præsteres af Bryghuset selv, hvorfor man i 1815 solgte Ejendommen i Mag­ stræde til Malermester Wørmer for 10,000 Rdl. S. V. i Prioriteter og 5,000 Rdl. N. V. kontant. Dette Salg havde tildels ogsaa sin Grund i, at Bryghuset ikke var Ejer af en saa stor Kapital, som

Made with FlippingBook HTML5