545385163

32

sig paa anden Maade, og i denne Anledning opførtes en ny Bygning (PI. II. E) til Hestestald for 8 Heste, Bødkerværksted og Skænke­ stue (»Fitteboden«) for Bryghusets Arbejdere (ophævet 1842), De Lokaler, som tidligere havde været anvendt hertil (PI. II. A nederste Etage) bleve derefter indrettede til Lagerrum. I Kontorbygningen (A) skete 1830 den Forandring, at det Værelse, Bryggersvenden hidtil havde beboet, ved Siden af eller snarere bag ved Direktionens Værelse, blev indrettet til Afbenyttelse for Repræsentantskabets Formand, og efter at daværende Minister, Etatsraad B a n g havde været Formand, kaldtes det almindelig »Ministerværelset«. Denne Forandring medførte, at der i Etagen ovenover maatte indrettes Bolig for Bryggersvenden, hvilket vedblev indtil der i 1863 blev ansat en Brygmester, som fik Bolig i Fuld­ mægtigens Værelser, hvorfor denne nu maatte leje sig en Bolig i Byen. Som et Tegn paa den Interesse, Kong F r e d e r i k VI . nærede for Bryghuset, kan det paa dette Sted maaske omtales, at da Hs. Majestæt i Marts 1832 personlig havde overværet Grynmøllens Brand, paalægger han i en kgl. Skrivelse »vort kongelige Bryghus« at anbringe Lemme af Jærn i Stedet for af Træ i Gavlen ud mod Grynmøllen. Naar undtages, at der den 4. Januar 1851 om Aftenen overgik Bryghuset den eneste større Ildebrand, det har været udsat for, idet der var Ild i den store. Hvidmalt-Kølle, arbejdede Bryghuset nu roligt i en længere Periode uden væsentlige Forandringer. Kun i 1852 efter Krigsaarene, hvori Afsætningen næsten oversteg Bryghusets Kræfter, indrettedes den forrige Skibsølskælder ( C ) til Fadekælder; Skibsøls­ lageret anbragtes, i det gamle Humlekammer (i den nordlige Del af Bygningen B), og man forsøgte endog at leje Lagerkældere i Prinsens Palæ. Da Konventionen i Aarenes Løb ved Generalforsamlings Be­ slutninger var undergaaet forskellige Forandringer, vedtoges en ny i 1861, hvori alt overflødigt udelodes, og i Følge hvilken Bestyrelsen for Fremtiden kun kom til at bestaa af et Repræsentantskab paa 6 og en Direktion paa 3 Medlemmer, af hvilke Formanden for Re­ præsentantskabet og hver af Direktørerne lønnedes med 1 pCt. af Aarets Overskud, ligesom der tillagdes de to af Direktørerne (ikke den handelskyndige) indtil videre 200 Rdl. aarlig. Bestyrelsen skulde antage en Fuldmægtig (der kaldes Regnskabsfører) og en Brygmester, blandt hvem de kunde fordele 2 pCt. af Aarets Overskud. De 2 Revisorer lønnedes hver med l/2 pCt. af Aarets Overskud og 100