545385163

33

Rdl. aarlig. Til Reservefonden skulde intet bestemt henlægges, men Generalforsamlingen skulde aarlig bestemme, hvad dertil skulde hen­ lægges. Endelig skulde Vedtægten hvert 5te Aar revideres, hvilket ogsaa skete 1866, men derefter kun hvert 10de Aar, og det be­ stemtes, at Reservefonden maatte anvendes til Udbytte, naar den ikke derved nedbragtes under 30,000 Rdl., samt fra 1875, at den administrerende Direktør skulde lønnes med 4 pCt. af Aarets Over­ skud. I 1876 blev Repræsentanternes Antal indskrænket til 5, og Direktørernes Lønninger ansat til 4, 2 og 1 pCt. af Aarets Overskud. Endelig blev det i 1886 bestemt, at den stadig tilbagevendende Re­ vision af Vedtægten skulde ophøre, samtidig med at Direktionens Gage ansattes til 4 pCt. for 1ste Direktør, medens 2den og 3dje Direktør hver skulde lønnes med 1 pCt., og endelig bestemtes det, at der af Aarets Netto-Overskud skulde henlægges 8 pCt. til et Amortisations- og Reservefond, 8 pCt. til et Fornyelsesfond, 1 pCt. til et Understøttelsesfond for Arbejderne og 1 pCt. til at sikre Ar­ bejderne mod Ulykkestilfælde, forinden der blev fordelt noget Ud­ bytte. Samtidig bortfaldt den tidligere Bestemmelse om, at Reserve­ fonden ved at anvendes til Udbytte ikke maatte bringes under 30,000 Rdl. (eller 60,000 Kr.). I øvrigt kan man i alle disse forskellige Vedtægter genkende den oprindelige Vedtægt af 1808, kun modificeret efter de forskellige Tiders Krav. Efter denne almindeligere Oversigt vende vi atter tilbage til 1865, da der fremkom forskellige Projekter om Anlæg af Havne­ bane med Hestespor og Forlængelse af Gaden. Frederiksholms Kanal over Bryghusets Grund, hvilket sidste bragtes i For­ bindelse med en paatænkt Udparcellering til Bebyggelse af det til Fæstningens og Civil-Etatens Materialgaard hørende Areal og en med Bryghuset deraf mulig tilvejebragt Overenskomst. Endelig pro­ jekteredes en Forøgelse (2,050 Q Alen) af Bryghusets Grund ved Opfyldning af en Del af Havneløbet mod Afstaaelse af den Bol­ værksplads, Bryghuset hidtil havde haft ud mod Havnen. Af alle disse Projekter blev kun det sidste udført og medførte for Bryghuset en fuldstændig Omdannelse, idet Piller og Hvælvinger i det store Værk eller — som det ogsaa kaldtes — »det danske Værk« (PI. II. B) vare saa daarlige, at de maatte erstattes med Jernsøjler, hvorfor hele Bryggeriet flyttedes ud i det nye Værk (PI. II. C). Samtidig blev der indlagt Dampkedel og Dampmaskine (PI. II. F ), og opført 2 nye Køller paa de gamles Plads, indrettede saaledes, at den ene saavel kunde anvendes til Brænde- som til Kulfyring. 3