KøbenhavnsKommunaleForhold_1897

U4 Forsaavidt en saadan Vej skal tjene til Adgang fra en offentlig Gade eller Vej til en særskilt matrikuleret Ejen­ dom, paa hvilken der skal bygges, bliver i Henhold til Bygningsloven Vejanlæget at approbere af Magistraten. Med Hensyn til en saadan privat Vej høres Vej- og Kloak­ væsenet, inden der gives Approbation paa Detailprojektet, ligesom det ogsaa fører Tilsynet med, at Projektet følges ved Udførelsen, og i Forening med Politiet vaager over, at disse Veje stadig holdes i farbar Stand (cfr. Lov af 14 /i 2 1857 ). Overtagelsen af private Gader som offentlige sker i Henhold til Lov af 14 /i 2 18 5 7 . Som almindelig Regel bro­ lægges slige Gader ved Overtagelsen. I det Følgende tales der, naar Andet ikke udtrykkelig er angivet, udelukkende om offentlige Gader og Veje, lige­ som Benævnelserne Gade og Vej benyttes i Flæng, da der ikke i Praxis bestaar nogen Forskel mellem dem. Bredden af Gaderne er meget varierende. I den ældre By findes endnu meget smalle Gader; men ved Bygnings­ lov af 30 . Marts 1889 bestemmes det, at nye Gader skulle have en Bredde af 60 Fod (undtagelsesvis 50 Fod og 40 Fod). Saasnart Gaderne have større Betydning som Færdsels­ veje, gives der dem større Bredde. De saakaldte Boule­ varder ere saaledes som Regel 160 Fod brede. Gaderne have som Regel kun 1 Kørebane og 2 F o r­ toge, ved enkelte bredere Gader bestaa Fortogene af 2 Dele, hvoraf da den ene er anlagt som Ridesti, Cyklesti eller alene benyttes til Sporveje. De saakaldte Boulevarder have 2 Kørebaner og mellem disse et beplantet Bælte med