KøbenhavnsKommunaleForhold_1897

6 til 10,1 i 1880—84, men atter faldt til 9,0 i 1885— 89 og 8,0 i 1890—94. De T ræk, der karakterisere Befolkningens Sammen­ sætning efter Køn og Alder i de store Stæder i Modsæt­ ning til de mindre Byer og Landet, navnlig de produktive Aldersklassers og Kvindekønnets stærke Overvægt, genfinder man i udpræget Grad i København; de skyldes for en væsenlig Del den Indvandring, der finder Sted udefra af de produktive Aldersklasser, særlig blandt Kvinderne; og denne har jo til Tider for Københavns Vedkommende været ret betydelig. A f Hovedstadens 334,000 Indbyggere efter Folketællingen i 1895 vare c. 154,300 eller 46,2 pCt. fødte udenfor København eller tilstødende Kommuner. A f Københavns hele Befolkning d. iste Februar 1895 faldt 30,4 pCt. paa Personer under 15 Aar, 7,s pC t paa 6oaarige og derover, medens de i økonomisk Henseende produktive Aldersklasser fra 15 til under 60 Aar udgjorde 61,s pCt. af det hele Tal. Som Modsætning kan anføres, at i Landdistrikterne repræsenterede Bårne- og Oldinge­ alderen efter Folketællingen i 1890 henholdsvis 3 5 , 5 og 1i,i pCt. af hele Befolkningen, medens der kun blev 53,4 pCt. tilbage til Aldersklasserne mellem 15 og 60 A ar, der væsenlig repræsentere den arbejdende Befolkning. Mandkønnet i Hovedstaden er — til Trods for at Drengefødslerne overstige Pigefødslerne med 5 pCt. — i stærk og stigende Minoritet. Ved Folketællingerne i de sidste 25 Aar fandtes der for hver 1000 Kvinder henholds­ vis 870, 864, 868, 853 og 841 Mænd; til Sammenligning meddeles, at i 1890 var Forholdet i Landdistrikterne som 989 Mænd for hver 1000 Kvinder. Dette Misforhold mellem Kønnenes Styrke er endnu stærkere for højere A ldersklasser; af Befolkningen over 20 Aar fandtes der i 1895 for hver 1000 Kvinder i København kun 766 Mænd.