KøbenhavnsKommunaleForhold_1897

20 Hvert Aar vælges 6 Borgerrepræsentanter, hvis Funktions­ tid gælder for sex Aar. Forsamlingen vælger selv sin Formand og Næstformand. Valgret til Borgerrepræsentationen tilkommer enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, er 25 Aar gammel og paa den Tid, Valglisterne affattes, er bosat i Staden samt ved sidste Skatteansættelse har været ansat til en Skatteindtægt af 400 K r., svarende til en aarlig Ind­ komst af 1,000 Kr. Desuden kræves, at den Paagældende a) ikke staar i privat Tjenesteforhold, medmindre han har egen Husstand, b) ikke nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er eftergiven eller tilbagebetalt, og c) ikke er ude af Raadighed over sit Bo. Valgbar til Borgerrepræsentationen er Enhver, der har Valgret (med Undtagelse af Medlemmer af Magistraten samt Politi- og Vicepolitidirektøren). Borgerrepræsentationen har i Forening med Magistraten den besluttende Myndighed i Kommunens Anliggender. Navnlig kan ingen Udgift afholdes uden Borgerrepræsenta­ tionens Samtykke, og Magistraten skal aarlig forelægge et Budget for det kommende Aars Udgifter eller søge disse bevilgede ved Tillægsbevillinger, Efterbevillinger eller ved særlige Beslutninger. Budget og Tillægsbevilling behøve til deres Gyldighed ikke nogen højere Stadfæstelse. Ingen Raadighedsudøvelse over de til Stadens Kapital- formue henhørende Ejendomme og Pengeeffekter eller Op­ tagelse af noget Laan kan ske uden Borgerrepræsentationens Samtykke. Forsaavidt imidlertid Sagen angaar Afhændelse eller Pantsættelse af Kommunens Ejendele eller Optagelse af Laan til større Beløb eller paa længere Tid, end at de kunne tilbagebetales af Aarets Indtægter, eller Erhvervelsen af nogen fast Ejendom, behøves desuden Indenrigsministe­ riets Samtykke. Stadens Regnskab revideres ved den af

Made with