KøbenhavnsKommunaleForhold_1897

24 I Aaret 1895 vare Københavns ordentlige Indtægter c. 10,504,000 Kr. mod 7,326,000 Kr. i 1885 og 4,067,000 Kr. i 1875. I Løbet af hver af de to ioaarige Perioder ere Indtægterne voxede med over 3 Millioner Kr. og procentvis har Stigningen udgjort henholdsvis c. 80 og c. 43 pCt. Naturligvis ere de extraordinære Indtægter, der tilvejebringes ved Laan eller Forbrug af Kapitaler, stæ rkt varierende fra Aar til Aar. Som det vil ses af den givne Oversigt, er det over­ ordenlig betydelige Summer, de under Gruppe I samlede Indtægter af faste Ejendomme, industrielle Virksomheder, Kapitaler m. m. aarlig indbringe København, tilsammen løbe de i 1895 op til c. 2,880,000 Kr. Under de faste Ejendomme hører Bidstrup Gods og Skove, som Staden fik overdraget samtidig med Privile­ giernes Udstedelse i 1661; under samme Post opføres videre Græsafgift af Fællederne, Leje af Jorder, Grunde og faste Ejendomme, Forpagtningsafgifter m. m. En betydningsfuld Indtægtskilde for Hovedstaden er Belysningsvæsenet. Det opførte Overskud skriver sig dog udelukkende fra Gasværkerne, men desuden præstere disse Anstalter saa vel som Elektricitetsværkerne Forrentning af deres Anlægskapitaler, der opføres under Forrentning af Kapitaler, samt betydelige Henlæggelser til Fornyelses- og Udvidelsesfond. Under Post d finder man Indtægten af Slagterbutikerne, de offentlige Kabinetter, Justerkammeret m. m. samt af Kvægtorvet og Slagtehusene; de to sidstnævnte Anstalter ere ikke naaede frem til at opføres paa Regnskabets Indtægts­ side; for 1895 var der et Overskud paa c. 34,000 Kr., der er henlagt til en Fornyelses- og Udvidelsesfond. I 1857 blev der paalagt alle københavnske Ejendomme en Skat af Vandforbrug, hvilken ifølge Lov af 19. Februar

Made with