KøbenhavnsKommunaleForhold_1897

2 5 1861 er gaaet op i Arealskatten; men der betales endnu særlig Afgift for Vand, der bruges i industrielt Øjemed eller i offentlige Bygninger, for Extrahaner m. m. Det er disse særlige Ydelser, der opføres under Post e som Ind­ tæ gt af Vandforsyning. Den betydningsfuldeste Indtægtskilde for København er dog Skatterne; de indbragte i 1895 over 7 Millioner Kroner, hvoraf atter c. 52 pCt. eller lidt over Halvdelen udrededes af faste Ejendomme, c. 37 pCt. eller op mod to Femtedele lignedes paa Indkomsten, medens den reste­ rende Tiendedel fordelte sig mellem forskellige mindre Skatter og Afgifter. Blandt Skatterne paa faste Ejendomme maa i første Række nævnes Arealskatten, der i 1895 indbragte lidt over 2Vé Millioner Kroner og væsenlig er indrettet efter det ved Statens Bygningsskat givne Mønster, idet den ud- maales efter Etagernes Fladeareal uden nogen Hensynstagen til Beliggenheden. Skatten udgør nu 13V2 Øre for hver □ Alen Boligareal i Forhuset og 9 Øre for 1 □ Alen i Side- og Bagbygninger. Ganske smaa Lejligheder ere afgiftsfri; Skattegrænsen er overfor Kommunen 64, overfor Staten 80 □ Alen. I Modsætning til det foregaaende Tilfælde indgaar derimod Grundens Værdi som delvis bestemmende Moment i Grundskatten, hvis Oprindelse maa søges tilbage til Midten af forrige Aarhundrede. Efter en Forordning af 1756 blev der nemlig beregnet en Grundtaxtportion for hver 80 Rd. af Grundens daværende Værdi; i 1812 blev hertil føjet en Skatteportion for hver 5000 Rd. af Bygnin­ gernes Assurancesum. Da Byggeriet udenfor Voldene i Midten af Halvtredserne begyndte at tage Opsving, blev Grundskatten i 1857 udvidet til udenbys Ejendomme og endelig reguleret ved Lov af 19. Februar 1861, i Henhold