TroelsLundHistoriskeSkitser

129

paa Trapper og Gange, Ingen spurgte dem, der kom ud fra Dronningens Værelse, Svaret stod skrevet paa deres Ansigter. Kongen var i en anden Etage tæt ved Kirken. Tiden forekom ham en Evighed, snart knælede han og bad, snart lyttede han, om intet Bud kom ned ad Gangen, saa listede han sig ned for at spørge sin Sviger­ moder, men bestandig, naar hun endelig kom ud, den samme ildevarslende Kysten paa Hovedet. Langsomt sneg Katten sig hen, der var ikke mange -Gine, som fik Søvn den Kat paa Frede­ riksborg. Morgenstrimerne lysnede alt over Bakkerne imod -Øst, Solen steg op, og Kjærterne sluktes paa Trapper og i Sale, Haabet sluktes med dem, dagsky flygtede det for Solens Lys. Thi der var ikke længer nogen Tvivl, Faren var over­ hængende. Den Syge mattedes mere og mere, Kvindernes Kunst slog ikke længere til, hvert Øieblik kunde være det sidste. En vis dump Sløvhed lagde sig over Alt og over Alle, Skrækken gjorde Dronningens Moder taus og holdt Kongen tilbage i hans Kammer. Det var mørke Billeder, der nu stege frem for hans Sind. Tidligere havde han altid kun udmalt sig det Kedslaaende ved ikke at faae en Søn, men 9