TroelsLundHistoriskeSkitser

1 3 1

tidelighed, hvormed man pleier en Doende. Thi dette Ene lod tyst men tydeligt fra Alt derinde, fra den Syges Træk og fra alle hendes Omgivelser: Hun overlever det ikke. Dagen sneg sig langsomt hen. Det blev For­ middag; det blev Middag. Peblingerne paa den anden Side Soen stoiede som sædvanligt, naar de som losslupne Fanger stormede fra Skolen. Slots- uhrets Visere pegede paa Tolv saa roligt som altid. Men inde i Slottet maaltes Tiden med en anden Maalestok, der bleve Minuterne Timer, Timerne en Evighed. Ingen af dem, der havde Dronningen kjær, nød noget eller deltog i Dagens vante Sysler, hun var det P unk t, hvorhen Alles Tanker alené var rettet. Men lige langsomt og lige afmaalt dreiede Viserne sig, sneg Tiden sig hen, tom paa Begivenhed spottede den dem, der haabede endnu, og dem, der fortvivlet havde opgivet det. Taal- modighed indøves i Slot saavel som i Hytte. Klokken nærmede sig alt til Fire. . Da kunde Dronningens Moder ikke holde det længere ud derinde. Hun saa for godt, at al deres Omhu, al deres Kunst intet formaaede. Som man i Skib- brudet klamrer sig til det Ringeste i Haab om Frelse, saaledes satte hun nu sin Lid til, at En 9*