TroelsLundHistoriskeSkitser

134

glanclsfulde Oine og om den ellers saa kjække, nu af Smerten ligesom forfinede, lille Mund. Hun var nylig vaagnet af Besvimelsen, hendes første Ord havde gjaldt hendes Husbond. Nu stod han foran hende og lykønskede hende, og ved Synet af ham vendte atter Livets og Glædens Rødme tilbage paa hendes Kinder. Derpaa vendte Kongen sig til de Omværende, til hans Svigermoder og Adelsfruerne, og takkede dem hver især hjerteligt for den Hjælp, de havde ydet hans Hustru. Her­ med var Dagens Begivenhed til Ende, Alle fra den Ældste til den Nyfødte styrkede sig paa for- skjellig Vis og søgte saa den Hvile, hvortil de Alle saa haardt kunde trænge. Det har været en svagere Efterslægt forbe­ holdt at gjøre Erfaringer angaaende de Farer, der true saavel Moder som Barn i de første Dage efter Fødslen. Datiden levede i lykkelig Uvidenhed derom. Med Barnets Komme til Verden ansaa man den hele Sag for endt og udsendte strax Indbydelser til Barselgildet. Allerede Dagen efter Christian den Fjerdes Fødsel begyndte man derfor paa Forberedelserne til Festen. De første Forholds­ regler, der bleve tagne, var dog ikke Udstedelsen af Indbydelser; Frederik den Anden begyndte som