TroelsLundHistoriskeSkitser

200 for var Festens Slutning en forvirret, øredøvende Blanding af Musik, Latter, Sang og Talen i alle mulige Tungemaal, Dansk, Tydsk, Plattydsk, Latin; intet fælleds Forenings - Punkt knyttede længere de frigivne Elementer sammen, kun en vældig Bifaldssalve slog undertiden igjennem, naar et nyt storartet Konditor-Mesterstykke bares frem og af­ tvang Beundring. Men over dem alle tronede seirrig en mægtigere Konge end ham for Bord­ enden: Vinens Gud; med sin trofaste Følgesvend, Glæden, ledede han usynligt det Hele, han for­ doblede Antallet af de fældede Vildsvin i Hertug Ulriks Jagthistorier, han fik de gamle Rigsraader til at lee, saa Taarene trillede nedad deresKinder, han spildte Vin paa de værdige Fædres Pibekraver, gjorde Henrik Ranzau aabenhjertig, stampede Takt i Gulvet med de Unge, og lærte de opvartende Herremænd at tage deres Part af Vinen paa Trappen. Medens man saaledes morede sig paa bedste Maade paa Sværdsiden, stod Spindesiden heller ikke i Skygge. I Dronningens Sal løsnede Vinen Tungen saavel som i Kongens, om end Ordet ikke blev givet fuldt saa frit. Det var blot i Begyn­ delsen, man sad med -Giet heftet paa Tallerken­ randen, begyndte sinTale med »Velbyrdige Frue«