TroelsLundHistoriskeSkitser

204

Under Maaltidet havde nemlig Chefen for Toihuset, 31ester Rudolf ladet fore en Masse Fyrværkeri- Sager fra Toihuset i Vimmelskaftet hen foran Slottet, ogda Mørket faldt paa, opsendtes de første Raketter. Alle ilede til Vinduerne, og under Beundrings-Udbrud og Bifaldsraab saa vel fra Gjæsterne for oven som fra den hele uindbudne Mængde nedenfor, der Hoved ved Hoved fyldte hver Plet, hvorfra man kunde see noget, snurrede nu Sole, Sværmere og Fontæner, lyste Navnetræk i Transparent og straalede allegoriske Figurer, hvortil Datiden var langt mere opfindsom og samtidigt langt fornøieligere at have til Tilskuer, end vor Slægt. Fyrværkeriet gjorde stormende Lykke. Først da Knaldet af den sidste Raket var hendøet, skiltes Mængden ad og ilede ad Hjemmet til. Det var langt over Sengetid, Taarnvægteren havde forlængst blæst Ti, førend mangen Husfader den Nat slog Skodden for sin Gadedør; men det var da ogsaa en Fest, som ikke gjentog sig hvert Aar. Paa Slottet derimod syntes man utrættelig. Da Fyrværkeriet var tilende, tændtes Kjærterne, og Dandsen begyndte forfra. Men selv om man er nok saa dandselysten, og selv om man har en