TroelsLundHistoriskeSkitser

215

bæres blødende bort, det viste blot, at det var brave Adelsfolk og uforsagte Karle. Det trykkede ikke Stemningen mere end Latteren over, at En, beseiret af Vinens Magt, tumlede om og væltede et Bord og nogle Vinkander i Faldet. Man var vant til alt Sligt, det var ligesaa gjængse Former for Selskabelighed, som nu en Sang ved Forte­ pianoet og enSkaaltale vedBordet.—Manmorede sig kort og godt paa bedsteMa de, og med saa- dan og «megen anden lovlig Tidsfordriv« gled Tiden hen indtil Aften. Næste Dag udgjorde det lovede Skuespil af­ gjort Dagens Hovedforlystelse. I betimelig Tid samledes man paa de vante Pladser," Tilstrøm­ ningen var endnu større end Dagenforud. Gamle Peder Skram, der paa Grund af Alder hverken saa eller borte godt, havde givet Afkald paa sin Plads blandt Rigsraaderne i Vinduerne ved Kongen og stillet sig i Gaarden lige ved Skranken. Da han opdagedes af en af Drabanterne, havde denne storMøie med at bane sig Vei og skaffe den alder­ stegne Herre en Stol. Ligeover for Kongen, i Slotskirken havde vor Meddeler, den utrættelige Rasmus Glad, vidst at skafe sig Plads, her stod han i et Vindue tilligemed Hofpræsten, Anders