TroelsLundHistoriskeSkitser
217
mellem David og Goliath, en Handling, der lod sig følge selv uden Kjendskab til Sproget. Interessen var derfor stor, man trykkede og trængte paa for at komme til at see og høre, og de maskerede Figurer, der skulde holde Orden i Gaarden, havde nok at gjøre med at splitte de altfor tætte Klynger.1) Værst farnevare de bageste, der aldeles maatte opgive at see, hvad derforegik, og kun af Bifaldstumlen kunde slutte sig til, naar der blev sagt eller foretaget noget Morsomt. Et Par af disse Ulykkelige greb i deres Fortvivlelse en Bænk, som stodudenfor det kongelige Kjøken, og slæbte den hen foran Slotskirken, hvor Træng selen var mindst, da man her kun saa det Hele bagfra. Ikke desmindre fandt Mange Ideen god, og den improviserede Tribune blev fyldt i et Gie blik. Herved spærredes imidlertid Udsigten for de lærde Mænd i Kirken, og stor var deresFor bitrelse, da de istedenfor David og Goliath kun kunde see en Række mørke Rygge og bagud stik kende Kaarder. Langt om længe lyk edes det demat faae fat i en afOrdens-Politiet, en Djævle-
') De følgende Scener ere udførligt meddelte efter Rasmus Glads Haandskrift af S. Dirket Smitli i Danske Sam linger II, 3, 228—30.
Made with FlippingBook