TroelsLundHistoriskeSkitser

ansaa sig for berettigede til at have en Mening. En Adelsmand, var dengang ligesaa sikkert en Jurist, somhvert voxent Menneske nu er Politiker. Rigtignok var der den Mangel, at selvfølgelig Ingen havde taget Stævning til denne Herredag, men ogsaa denne Vanskelighed blev hævet, idet tvende Parter frivilligt meldte sig og uden at gjøre Fordring paa foregaaende Stævning og de dermed forbundne Formaliteter, henstillede deres Mellem­ værende til Kongens og Rigsraadets Afgjørelse- med det Samme. De to Parter vare Tyge Brahes Broder, Sten Brahe til Knudstrup, og Christof er Ginetil Gundersløvholm,1) begge naturligvis Adels-

M Ifølge Herredags - Dombog 1676— 1583, Geh. Arch. (smign. Rosenvinge: Gamle danske Domme III, 300— 303) blev denne Sag paadømt allerede den 4de Juni altsaa om Tirsdagen. Men da delte er den eneste Sag, hvortil Rasmus Glad kan sigte (ifølge Hcriedags-Dom- bogenblev nemlig ¡Tidsrummet 2den—6,e Juli ialt3 Sager paadømte, de to af Rigens Ivantsler og kun denne ene af Kongen selv og det samlede Rigsraad), og da Glads Vidnesbyrd i dette Tilfælde synes fuldt saa troværdigt som Herredags-Kopibogen, hvori maaske Dommen først langt senere er bleven indført, gaae vi ud fra, at Glad har Ret i sin Angivelse, og at Skriveren ved en Fejl­ tagelse, som de exlraordinære Forhold let kunde for­ anledige, har indført Dommen med en lidt feilagtig Datum.