TroelsLundHistoriskeSkitser

294

nogensinde havde besiddet. Det laa nær for Ulfeld at slutte, at hvis han var bleven i Eigsraadet, kunde Valget ligesaa godt være faldet paa ham. Det kogte i ham ved Tanken om nu at skulle mode for dem som deres Undergivne. Hans Hjerte svulmede af Forbitrelse, Undseelse og krænket Stolthed. — Men dog, hvo kunde vide, maaske de ønskede en Forsoning. De trængte til Støtte. Lehnene sad løse nu. Det gjaldt om at optræde snildt. Maaske kunde han vende hjem med en god Forlehning. Det var det første Skridt til at komme ind i Eigsraadet. — Han tog sin Eeise- beskrivelse med, den kunde dog maaske komme til Anvendelse ved denne Leilighed. Med Bogen under Armen traadte han ind i Kirken.1) Men han var ikke ganske Herre over sig selv. Han havde en ubestemt Hov Følelse af, at Noget maatte der gj øres', han maatte optræde med Eclat for ikke at spille en ynkelig Figur; herved kom der noget Forceret over ham , som gjorde, at han tabte sin vante Sikkerhed. Han var med eet Ord i den Tilstand, hvori man som

’ ) See den udførlige Beskrivelse i Sjællandske Tegneiser 2Vs 1 5SS.