TroelsLundHistoriskeSkitser

2 3

og Sild til Østersøhavnene og hentede Korn til­ bage. Det var ikke tilfældigt valgte Handels- gjenstande, der raed Lethed kunde ombyttes med andre, hvis Forholdene krævede det; nei, det var specielt nederlandske Udførsels-Artikler. Sildene fangede de selv, Saltet fik de fra deres andet Fædreland, Spanien, eller deres Nabo, Frankrig, og Vinhandlen beherskede de, forsaavidt de paa engang vare spanske Undersaatter og Herrer over Rhinens Mundinger. Men alt Dette var nu for­ budne Varer. Vel var Handlen med Sild endnu tilladt, men Forbudet udvidedes ogsaa hurtigt hertil, da Sildelagen til Nød kunde erstatte Salt, og der i hvert Fald ikke var nogen skarp Grændsé mellem en Tønde saltet Sild og en Tønde Salt med lidt Sild i. Men skulde Skibene gaae ballastede til Østersøen for at hente Korn, vilde Prisen paa dette fordobles i Amsterdam. Den anden Hovedhandlende paa Østersøen var England. Det havde begyndt at konkurrere med Nederlæn­ derne baade med Hensyn til Fiskeri og til Salt-, handel, men dets Hovedfortjeneste havde under den nordiske Syvaarskrig bestaaet i under Navn af Stykgods at føre Krigsfornødenheder til Sverig. Begges Handel blev altsaa standset ved det nye