KøbenhavnsKirkesag_1903-05

242

en stor Skandale: Hele vort Forraad er opbrugt, førend vi er færdig med den første lille Hob.“ Men Jesus sagde: „Bring Folket til at sidde“ nemlig for at faa Mad, „og saa skal I give dem at æde.“ Han forlangte, at hans Disciple skulde kalde disse Tusinder til Bords — uagtet de næppe havde Mad til en Snes Mand: Ilan forlangte, at de skulde handle i Tro. Og Disciplene adlød Jesu Ord-, de handlede 'i Tro og blev rigt velsignede. Uagtet det syntes dem umuligt at skaffe Brød til disse Tusinder, saa adlod de Herren, og gjorde, som han ønskede-, og „han sendte Hjælp fra Himmelen.“ (Salm. 57, 4). Arbejdet i Kirkesagen har fra første Begyndelse været an­ lagt saaledes: vi gaar ikke efter Beregninger, men vi gaar frem. i Tro og Bøn. Fra forskellige Sider har man baade bebrejdet os dette og spaaet os ilde. Og kloge Verdensmænd har ikke blot ved Kirke­ sagens Begyndelse med kloge Beregninger vist, at det var en uløselig og uoverkommelig Opgave, men ogsaa i de senere Aar udtalt, at nu kunde Vanskelighederne ikke længer klares. Men „han har sendt Hjælp fra Himmelen.“ Og vi, som staar i Arbejdet for Kirkesagens Fremme, vil fremdeles holde fast ved Troen paa, at saa sandt Gerningen er Herrens, vil han sende al den Hjælp, som behøves, for at den kan fremmes efter hans. Vilje. Vi ved, at han hører Bønner, og derfor vil vi som hidtil føre Arbejdet frem ikke i Tro paa vore egne Beregninger, men i Tro paa hans Hjælp. Nedenfor meddeles nogle Oplysninger om de nyeste Erfa­ ringer, der er gjort i et andet Arbejde, der paa samme Maade under megen Bøn er ført frem paa Troen, nemlig i Verdens største Hedningemission, den engelske Statskirkes Mission, som i de sidste Aar har oplevet meget mærkelige Bøn høreiser. i 1887 førtes den engelske Kirkemissions Bestyrelse ind i meget alvorlige Overvejelser. De nærmest foregaaende Aars. stærke Bevægelser havde ført mange til at melde sig til Sel­ skabet for at blive udsendt, og der saa ud til at komme mange flere. Men Indtægterne voksede ikke i Forhold dertil. Under alvorlig Bøn søgte man derfor Herrens Villie, og i den stærke. Følelse af, at det netop nu var Herren, der sendte de mange