KøbenhavnsKirkesag_1903-05

337 Kr a f t maatte være uopslidelig, og ingen af os anede, at hans Kraft var nær ved at være helt opslidt. Næppe nogen andre end hans allernærmeste vidste, hvilken Magt Syg­ dommen havde i hans Legeme, den Sygdom, der blev An­ ledningen til hans Død, men som han med sin stærke Aand vidste at kæmpe imod, saa den ikke afholdt ham fra hans Arbejde. Men et Menneskes Legems Kraft kan kun holde til en Tid, den bliver tilsidst opbrugt. Da han var død, lød Lægens Erklæring paa, at Dødsaarsagen var „et o p s l i d t Hjærte“. Ja, hans Kødhjærte var opslidt under hans meget Arbejde. Men det Hjærte, hvormed han havde modtaget Guds Naades Ord, og hvormed han havde arbejdet saa utræt­ telig for Guds Rige, det var ikke opslidt, det var lige vaa- gent og levende indtil det sidste, ja, det skal ved Guds Kraft leve evindelig. Nu er hans Arbejdstid omme. Det er en tung Sorg og et stort Tab, at han blev kaldt bort midt i sit Arbejde; — dette vil være den første Følelse hos os, som har taget Del i Arbejdet. Og dog, saaledes skal vi ikke tale; nej, med Tak til Gud kan vi sige: han har gjort s in Gerning og fuldendt s i t Løb; saa tør vi ogsaa tro, at han er faret herfra i Fred, hjem til Hvilen hos den Frelser, han her troede paa og tjente. Men fordi han har gjort s in Gerning, saa er Gerningen dog ikke dermed fuldendt. Intet menneskeligt Arbejde er dette. Der er kun én, der med Sandhed har kunnet sige, at hans Gerning var fuldbragt saaledes, at mgen kan forbedre den eller føje noget til. Det er Guds og Menneskets Søn, Jesus Kristus. Men al den Gerning, hans Tjenere gøre, er kun Brudstykker, kun Led af den Opgave, han har givet sin Menighed paa Jorden; saam aa andre Tjenere fortsætte, hvor de forrige maatte slippe Arbejdet. Og her er det nu stillet til os, som hjærteligt har taget Del i Arbejdet for Køben­ havns Kirkesag, baade Præster og Lægfolk, alle, hvem Men­ neskers Frelse ligger paa Hjærte, at arbejde videre herpaa, ikke lunkne, men med varme og brændende Hjærter, i Haabet om og under Bøn om, at vor Gud og Herre, som hidtil har hjulpet langt mere, end vi turde haabe, fremdeles