KøbenhavnsKirkesag_1903-05

4 3 8

De vil finde en sa a d a n T a le svæ rm e risk , og den vil i sin Ufor- sta ae lig h e d s n a re s t stød e dem b o rt fra K risten d om m en . Men vi sk al h a n d le og ta le i A an d en , d rev n e a f A and en . Og d e t vil fø rst og frem m e st sige d rev n e til a t elsk e M enn esk er. D et er v o r sto re, sto re G ru n d sk ad e, a t d e t sa a lidt er os en H je rte sa g , at M enn esk er b liv er frelste. V i m aa læ re m ere V illig­ hed til a tofre, vore P e n g e, vore K ræ fter, vo r T id, v o r P e rs o n ­ lighed. O g saa h e r e r K ø b en h av n s K irk e sa g os en V elsign else ved a t læ re os a t ofre, om end de fleste a f os v istn o k m aa b e ­ kend e, a t viku n h a r g iv e t a f v o r Overflod. K raften fra d e t høje sk a l en d v id ere v ise sig i vor F o rk y n ­ delse, h aad e den, d er s k e r fra en P ræ d ik e - eller T ale rsto l, og d en, d er s k e r stille og p riv a t i S am ta le . H e r sk a l K raften fra d et høje vise sig i, a t vi fo rm a a r a t ta le d e t O rd, d er k om m er fra H jæ rte t og g a a r til H jæ rte t. K omm er fra H jæ rte t, saa- ledes a t d e t m æ rk es, a t vi ta le r, fordi vi tro e r, fordi d e t er os en H jæ rte sa g a t faa d et sag t. Og g a a r til H jæ rte t. D et gæ l­ d er om a t finde V ejen e ind til d et in d e rste i M enn esk et, sa a vi selv k a n finde d erin d og k a n lede a n d re til a t finde sig selv og sin egen T ra n g . Og sa a sk a l vi frem stille K ristu s. A and en sk a l h erlig g ø re ham g enn em vor F o rk y n d else . Vi sk al ikk e blot ta le d et, som i sig selv er sa n d t, og som vi tro e r. V i skal o g saa ta le d e t sa a le d e s, a t M enn esk er k an faa fa t p a a d e ts S a n d ­ hed, om de vil. Vi sk a l ik k e væ re som F o n o g rafer, d er afleverer en R æ k k e Sæ tn in g e r uden a t b ry d e sig om , hvem d e r hø rer dem . D et er Sv agh ed , E g en kæ rlig h e d og D ovenskab, n a a r vi ik k e af al M agt s træ b e r a t fo rsta a de M en n esk er, vi ta le r til. Men kun G uds A and k a n læ re os den K æ rligh ed , d er vil tje n e saaled es, a t vi b liv er a lt for alle. Valdemar Ammundsen.

*

*

*

Kraften fra det høje.

K ia fte n fia d e t høje sa a le d e s lyd er v o rt F o rh an d lin g s- em ne i A ften ; om d et sam m e Em n e ta lte H e rren selv en G ang m ed N ikod em u s i N a tte n s stille T im er. Og n a a r vi ly tte til den S am tale, som de to førte m ed h in and en , sa a kan vi v is t­ nok sige, a t Je s u s b eg y n d te m ed a t slaa N ikod emu s’s egen K ra ft ned. D erm ed b e g y n d e r G uds G ern ing altid i e t M en n esk e; d e t