KøbenhavnsKirkesag_1903-05

til. Den Tanke, som det høje Ministerium har udtrykt i Skri­ velse af 29. September 1904 til Formanden for det kirkelige Udvalg, „at der aabnes Adgang til Anvendelse (af de ved Kol­ lekten indkomne Midler) ogsaa andet Steds i Riget, hvor kirke­ lig Nød er til Stede,“ forstaar vi derfor godt og giver den vor fulde Tilslutning. Imidlertid turde det endnu være for tidligt at træffe Bestem­ melse om Kollektens Anvendelse i de forskellige Stifter, thi alle de Kirkekollekter, der er bevilgede i den danske Folkekirke i den sidste Menneskealder, har haft det Præg, at Kirkestyrelsen derved har villet opfordre Kirkefolket til at stølte et Arbejde for Guds Rige, der allerede var i Gang, og hvis aandelige Præg man saaledes alt kunde kende. Og der turde være almindelig Enighed om, at denne Fremgangsmaade har været forstandig og til Velsignelse. Men det Arbejde, der her tænkes støttet, er jo endnu ikke i noget Stift optaget som en Menighedssag. Der er vistnok Grund til at tro, at den Trang, som begyn­ der at heles paa mange Steder, inden mange Aar vil kalde til­ svarende Bevægelser frem paa flere Steder. Men dette vilde da passe meget godt sammen med, at denne Kollekt om nogle Aar undergik en Forandring, medens den endnu en Tidlang blev forbeholdt Hovedstaden, hvor Nøden endnu er størst, og hvor Arbejdet ikke blot er i fuld Gang, men er naaet saa vidt, at der er grundet Haab om ved en blot en kortere Aarrække fortsat Støtte fra hele Landet, at føre det til en rela­ tiv Afslutning.“ Som det var at vente, mødte vor Sag Forstaaelse og virk­ som Støtte. Paa (Forslag af Dr. Nørregaard vedtog Udvalget enstemmigt og varmt at anbefale Kirkefondets Andragende til Ministeriet. Derefter nærer vi da et trøstigt Haab om, at Kirkestyrelsen ved en Fornyelse af Bededags Kollekten vil række virksom Haand til Kirkesagens „Fuldførelse,“ som den i 1896 ved at indføre denne Kollekt gav saa vægtigt et Stød til Sagens Frem­ gang ved Kirkefondets Stiftelse. Nedenfor anføre vi Indtægterne ved Kollekten i de 10 Aar: