FrederiksbergSlot_1896

90

Kongefamiliens Ophold paa Slottet i 1704, 1705 og 1706. VIII.

Endskjønt Slottet, som meldt, i Efteraaret 1703 var saa nogenlunde færdigt baade udvendig og indvendig, varede det dog en god Stund endnu, inden den unge Konge tog det i Besiddelse, og umuligt er det ikke, — hvad vi da ogsaa foran have antydet, — at Monarken allerede saa smaat var led og kjed af det Slot, han og Ernst Brandenburg havde skabt, og hvor der for oven var saa knapt og trangt paa Plads, at man havde maattet lave »Logimenter« baade under og over Hanebjælkerne, og for neden saa knebent og tarveligt Rum, at man i Kjælderetagen maatte have Hans Majestæts Bradkøkken og Bagers og Vin- og Ølkjælder — der blev drukket meget 01 ved Hoffet i de Dage, i 1694 saaledes for 5000 Rdl. (o: 30000 Kr.) 306) — og Allerhøjstsammes Sukkerbageri eller Konditori, og Brønden, hvorfra Slottet fik sit Vand, Dør om Dør og Side om Side med Gar­ disternes Vagtlokaler og med — Priveterne *). Det bedste Bevis for, at Monarken mildest talt var lidet fornøjet med den nys fuldendte Bygning, er, at han tre eller fire Aar efter lod Byggeriet begynde paa en frisk, — og det ikke mere under sin og Ernst Brandenburgs Direktion, men under sin General bygmester Platens og Ernsts Ledelse. Heller ikke er det behageligt at flytte ind straks i et nyopført Hus, hvor Aandedræt og Lugtesans afficeres af den kvalme Dunst af Oliefarve og Fernis og af Kalk­ dampen fra raa Mure og fugtige Vægge, — især naar

*) Disse bleve snart efter sænkede endnu dybere ned: 7. Nov. 1705 betaltes der 468 Rdl. for at mure »8 Privets unter der Erde« 807).