FrederiksbergSlot_1896

94 Brændemærke! Men Enevoldsmonarken af Guds Naade var hævet over alle Love, for ham var alt tilladt. Og hverken Ludvig X IV eller Frederik IV var af de værste, man tænke paa Regenten Philip af Orleans’ og — senere — Ludvig X V ’s kjønslige Udskejelser, paa Eugen a f Wurttemberg, en sand Sultan, paa August den stærke og hans 356 Bastarder! Nu havde Døden gjort Ende paa Frederik IV og Vierecks bigamiske Forhold. Kongen var, da Dødsfaldet indtraf, i Norge og blev i dette Land til Udgangen af August; den 1. Septbr. var han igjen i Kjøbenhavn, hvorefter han saa den 25de for første Gang opslog sin Residens paa Frederiksberg Slot. Dette Monarkens første Ophold der varede kun en Maaneds Tid og blev vel nærmest et forsinket Villeggiatura under gulnet Løv og faldende Blade. Men Frederiks prisværdigste Egenskab som Konge: hans alvorlige Flid og rastløse Arbejdsiver til sit Lands og sine Under- saatters Gavn gav sig alligevel Vidnesbyrd derude. Han tog sin Kongegjerning med yderste Alvor, han vilde se alt, overbevise sig, om alt med sine egne Øjne 316), danne sig en begrundet Mening om alt, hvad der forelagdes ham til Underskrift, og det bør siges til hans Hæder, at faa eller ingen danske Konger have havt en redeligere og alvorligere Vilje til at gjøre alt for sit Land og sit Folk end han. Heller ikke paa sit nye Lystslot, hvor han var dragen hen for at søge Fred og Ro og Trøst for Sorgen over sin Venstrehaandshustrus Død, sparede han sig selv: han lod sig Regeringssager og administra­ tive Spørgsmaal forelægge, raadslog med sine Ministre og Statssekretærer, traf efter moden Overvejelse sin Af- gjørelse af de paagjældende Spørgsmaal og udsendte flere kongelige Forordninger til Landets og Folkets