FrederiksbergSlot_1896

i o5

Og den 26. s. M. »holdt Kongen, for sin Hr. Broders, Prinds Carls Skyld, hvis Fødselsdag hodie indfaldt, en glædelig Festivitet paa Frederiksberg, med et kostbart Banquet, og anden Fryds Anretning« 354). — Baade før og efter Kongens Ophold paa Slottet i 1705 var der bleven arbejdet en Del derude, og det samme var Tilfældet i den første Halvdel af 1706. Slottet og Porthuset blev oliemalet fra øverst til nederst, Kaskade­ værket anlagdes, — tilstrækkeligt Vand manglede man rigtignok endnu, — den nye Køkkenbygning opførtes, den underjordiske Gang, som førte fra den til Slottet, udgravedes, »Cordegaller« eller Vagthuse byggedes tæt ved Porthuset, Priveter anlagdes »tief unter der Erde« osv. Og endnu mere end Murere og Tømrere havde Projekt­ magerne travlt. Frederik IV ’s naadige Nedladenhed og jævne Ligefremhed mod Menigmand og den lette Adgang, der var til ham til enhver Tid og for alle og enhver, — hvad der jo i og for sig var saare fortræffeligt, — med­ førte ikke desto mindre den Ulæmpe for ham, at han meget ofte blev — for at bruge et mindre fint, men meget træffende Udtryk — overrendt af P"olk, som spekulerede i den milde og folkelige Konges Naade og Rundhaandethed, og ikke mindst af Projektmagere. Vi have forhen set, hvorledes man »offererede« Kongen Modeller i Hobetal, til Slottet, til Porthuset, til Vand­ kunsterne, — navnlig til de sidste, — og i Januar 1706 tilstilledes der Monarken endnu ét. Det var en Kjøben- havner, Sieur J ohan Ch r i s t o f Ma r cke r , som havde udspekuleret en Plan til at skaffe alt det Vand, man ønskede til Kaskader og Vandspring, og samtidig til en »Feldmuhle«, som ikke alene skulde drive Pompeværkerne, men ogsaa, om fornødent, kunde føres med i Hans Majestæts Felttog, og ved hvilken »6000 Mann vollenkommen konnen gespeiset werden«. Der skulde bare graves en Brønd og