FrederiksbergSlot_1896

io8 mellem de kongelige Ægtefolk. Men lige over for sin Familie, sit Hof, sit Folk undlod Frederik IV aldrig, selv naar Fristelsen dertil kunde være stor, at vise sin Dron­ ning og Landets Moder al skyldig og hensynsfuld Hyldest; han havde altfor høje Tanker om den kongelige Majestæts Ophøjethed og Herlighed, den ogsaa Dronningen delte, til at han skulde have undladt dette. Ogsaa nu, den 28. August 1706, saas dette tydeligt. »Dronningens Fødselsdag blev heel høitideligen holdet af det Høi- Kongel. Herskab og Hof, under en skiøn Musique , samt Paukkers og Trompeters Lyyd og det grove Skyts Løs­ ning« 367). Og ved Middagstid, — kan vi med Grund tænke os, — rullede den ene Stadskarosse efter den anden op for Slottets Porthus, — hvor de martialske Gardister i deres skarlagenrøde sølvbaldyrede Kjoler, med de gule galonnerede Fløj eisbandolerer stode stive og stramme som Støtter, med Musketten i Armen, — for derefter at rumle ind i den brede Slotsgaard, hvor Lakajer og Løbere og Hejduker og Hofofficianter travlt vimsede frem og tilbage. Og op og ned ad de brede Stentrapper skred i tætte Skarer Hans kongelige Majestæts højeste og høje Embedsmænd og fornemme Standspersoner, alle til Hobe i kostelig udsyede og perlestukne Kjortler med uhyre Ærmeopslag, lange til Knæerne naaende og med Sølv og Guld og Silke udsyede Veste, baldyrede »Daskeklude« om Halsen, buklede Parykker paa Hovedet og de galonnerede Hatte under Armen, — og i de store Vestibuler og i Sale og Gemakker saas Ridderne af Kongens Ordener og martialske Generaler og Oberster og en Vrimmel af rigtklædte Hofsinder, den ene mere stadselig og »magnifik« end den anden. Og i de konge­ lige Majestæters Appartements, hvortil Strømmen ustandse­ lig førte, stedtes alle de høje Herrer, som og Rigets fornemste Fruer og Frøkener og »Hoffruentimmeret«, —