FrederiksbergSlot_1896

i i 4 særlig i de Dage. Som Gud og Hvermand véd, stod det kummerligt til med Kunsten den Gang, da Barokken laa i de sidste Krampetrækninger, og Rokokoen endnu ikke var født til Verden. Og der skulde endnu gaa et halvt Aarhundrede eller to Menneskealdere, inden der dukkede en »Ny-Renæssance« op af Tidens flaue og smagløse Vande, inden man saa smaat begyndte at faa Øjet op for Oldtidens Herlighed, for Naturens rene og ædle Skjønhed, — og stræbte at danne sig efter disse to uforlignelige Forbilleder. Det var der endnu hverken Tale eller Tanke om den Gang, i Frederiksberg Slots allerældste Tider, og noget saadant maa man derfor heller ikke vente at finde hos de Kunstnere, vi i de følgende Linier skulle omtale. Det er heller ikke v i d t l ø f t i ge Le vneds t e gne l s e r af dem eller s t ore og i nt er e s s ant e B i d r a g til deres L i v s og Vi r k s omhed s Hi s tor i e , man paa de føl­ gende Blade vil forefinde. Om de betydeligste — eller mindst ubetydelige. — af dem er der skrevet saa udfør­ ligt, — ogsaa af os392) — at der kun er temmelig uvæsen­ lige Ting at tilføje. Men mange saadanne lidet væsenlige Oplysninger have dog deres Interesse, og vi give derfor i efterfølgende Linier lidt om K r o c k og Cof f r e og Coning, om S t urmbe r g og Ne r g e r og Br eus egem o. a., som man forgjæves vil søge i andre Bøger, og som dog nok kunde fortjene at kjendes, — ikke mindst fordi vort Kjendskab til det attende Aarhundredes Kunst- og Kunstnerhistorie endnu er meget mangelfuld. De fleste af de foran omtalte eller blot nævnte Kunstnere ere i vore Dage saa godt som fuldstændig forglemte; maaske dog enkelte af dem var en bedre Skæbne værd. Hvis de følgende Efterretninger om alle disse gamle Kunstnere ikke skulde tiltale eller interessere den venlige Læser, har han det jo altid i sin Magt at kunne over