FrederiksbergSlot_1896

127 dem? Hvor var Akademiet, deskulde studere ved? Hvem skulde sørge for, at de kom til Italien? Og betale for dem? At Enevoldsherskeren i Ny og Næ sendte ganske enkelte Malere: K r o c k , Car l Chr i s t i an Got t l i eb, Magnus Be r g , Laxereren B r a c h t s Søn, til Udlandet, kunde være godt nok for dem, men skulde ikke hjælpe stort paa de andre, der maatte blive hjemme. Og Billed­ huggerne — om der fandtes saadanne her hjemme, — vare endnu værre farne; dem sendte man ikke til Paris eller Rom, de vare jo kun »Stensnydere« og »Gips- arbeiter«, vilde de uddanne sig, maatte de selv om det, det vedkom ikke Regeringen. Det kan derfor ikke undre nogen, at f r emmede , udenlandske Billedhuggere søgte her til vort Land, i Christian V ’s og navnlig Frederik IV ’s første Tid, da der for kongelig Regning byggedes saa meget, og hvor der derfor var god Brug ogsaa for Billedhuggere. Vi finde derfor her i de Dage Sachseren Ne r g e r og Thoma s Qu elli nus fra Antwerpen og l ’ Amo u r e ux og hans af Kone, Broder, Svoger og medbragte franske Arbejdere bestaaende Hale, og Truchon , ligeledes fra Frankrig, og noget senere Pe t zo l dt fra Sachsen og le C le r c fra Frankrig og hele Hobe af kunstfærdige Stukkatører fra det Venezianske, hvor jo i sin Tid Kronprins Frederik havde gjort sig bekjendt som Mæcen og Kunstelsker — eller i det mindste som Kunstnerven, — og da endelig ogsaa »de to hollandske Billedhuggere«. Om disse fremmede *) skulle vi ret straks tale, for saa vidt de vedrøre vort Æmne. Men først om de danske. Vi antage, — skjønt det ikke er sikkert, — at Reye r , Roh t , Schwabe , Ni eme y e r , S t urmbe r g og Warn- *) Flere af dem maatte, karakteristisk nok for de Tider, tage Borger­ skab i det kjøbenhavnske »Billedhugger«-Lav for at kunne nære sig for dets »Forfølgelser«, som N e r g e r i 1693, Q u e llin u s 10. Dec. 1703, (L. S c h w a b e 1695).